Oksegryde (one pot)

288

Jeg elsker gryderetter og kan nyde dem året rundt. Denne gryderet er bare et stort kullinarisk kram og er lavet med store stykker super mørt oksekød, løg, cherrytomater, gulerødder, kartofler og peberfrugter og kan nydes som den er, eller serveres med lidt godt brød.

Jeg vil foreslå at du køber en okseklump eller -bov og selv skærer kødet ud til store tern. Du får væsentligt mere kød for pengene og du kan selv bestemme, hvor store stykkerne skal være – og der er typisk en bedre fedtmarmoring på klumpen end der er på de tern, du kan købe, så dine stykker vil blive mere møre og lækre.

Denne ret er ikke kun en favorit hos mig, men bestemt også hos mine katte, der begynder at danse og smyge sig om mine ben, det øjeblik jeg begynder at skære kødet ud. Jeg smelter normalt og der falder lidt af til dem.

Jeg har lavet retten med flere forskellige grøntsager og du kan sagtens udskifte fx kartofler med gule beder eller knoldselleri i mundrette stykker.

Mine tal er lidt ca. tal, da det kommer meget an på størrelsen af grøntsagerne, men føl dig frem og det værste der kan ske ved at du tilsætte lidt ekstra er at du skal bruge en anelse mere vand i retten for at alle grøntsagerne bliver møre – og det er jo overkommeligt 😉

Oksegryde (one pot luksus)

En dejlig simpel simreret til både hverdag og weekend.
Antal 4 personer
Forb. tid 30 min
Tilb. tid 4 t
Samlet tid 4 t 30 min

Ingredienser

  • 600-700 g okseklump eller -bov
  • 3 rødløg alm. løg er også fine
  • 3 fed hvidløg
  • 1 alm. rød chili kan udlades
  • 3 laurbærblade
  • 1 tsk timian
  • 1 stort glas rødvin
  • 1 spsk oksefond jeg bruger selv oscars flydende fond
  • 1 dåse cherrytomater alm. flåede tomater er også fine
  • 2-3 dl varmt vand
  • 1 spsk tomatpure kan udlades eller erstattes af et par hakkede friske tomater
  • 4-5 gulerødder
  • 1-2 rød peberfrugt
  • 5-6 kartofler
  • 1 spsk sød paprika
  • 1 tsk stærk paprika
  • salt og peber
  • smør til at stege i

Til servering

  • creme fraiche
  • lidt hakket persille
  • et par skriver godt brød

Sådan gør du

  • Hak løg, hvidløg og chili.
  • Skær dit kød i store lækre stykker og brun det i en klat smør ved en høj temperatur. Du vil have en en rigtig god stege skorpe, så gør det evt. af flere omgange, så kødet ikke klumper sig for meget sammen og begynder at koge.
  • Tag kødet op af gryden og kom en lille klat ekstra smør ned i. Skrue lidt ned for varmen og sauter løg, hvidløg og chili i et par minutter.
  • Kom kød tilbage i gryden og tilsæt rødvin. Lad vinen boble lidt og skrue herefter ned for varmen.
  • Tilsæt cherrytomater/hakkede tomater, fond, laurbær og timian. Lad simre i 2-3 timer under låg til kødet er supermørt.
  • Skræl gulerødder og kartofler og skær i mundrette stykker. Skær peberfrugt i mundrette stykker.
  • Kom grøntsager, vand og paprika i gryden, kom låg tilbage og lad retten boble en smule til grøntsagerne er møre.
  • Smag til med salt og peber og server retten med lidt hakket persille, en god klat creme fraiche og lidt godt brød til.
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk, Europæisk
Keyword: Billig mad, Efterår, Oksekød, Sensommer, Simremad, Vinter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor meget kunne du lide opskriften?




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk