Jeg laver normalt nachos med kylling, men jeg faldt over denne opskrift, hvor krydret oksekød bliver kysset med bbq sauce og rødløg og det lød for lækkert til ikke at prøve! Man kan selvfølgelig drikke øl til, men jeg synes personligt at man skal finde en kølig rødvin frem – eller en iskold cola.
BBQ okse nachoes
En lækker smovseret til de dovne hyggeaftener
Ingredienser
- 1 pose tortillachips
- 200 g hakket oksekød
- 1-2 spsk grillkrydderier
- 3-4 spsk bbq sauce
- salt og peber
- Olie til stegning
- revet cheddarost
- 1 rødløg
- 2 tomater
- hakket persille
- evt. creme fraiche
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 175 grader.
- Krydr oksekødet med grillkrydderier og steg i lidt fedtstof indtil det er gennemstegt.
- Pil og hak løg og tomater.
- Find et ovnfast fald frem eller ramekin skåle, hvis du har lyst til at portionsanrette, men jeg synes at nachos godt må være en deleret. Det er en del af charmen.
- Læg halvdelen af tortillachipsene i faldet, herefter halvdelen af oksekødet, bbq saucen, osten, løgene og tomaterne – gentag med den anden halvdel.
- Bag i ca. 15 minutter til osten er smeltet og gylden.
- Drys med hakket persille og server med en klat creme fraiche ved siden af og smovs!