Stikkelsbæris

40

Da jeg voksede op var stikkelsbær ikke noget man kunne købe i supermarkederne. Det var noget jeg plukkede fra buske i sommerhuset med en vis skepsis, da de var nogle sure grønne ting.
Med alderen har mine smagsløg dog ændret sig og jeg er blevet fan af både røde og grønne stikkelsbær 😉 Og stikkelsbærene er virkelig kommet på mode igen. Man kan endda købe dem frosne i Super Brugsen. Men da jeg fik muligheden for at kunne plukke et udvalg fra min egen og min brors nye have, så vidste jeg præcis, hvad jeg havde lyst til; Stikkelsbæris. Det er cremet, sødt og syrligt – og helt ideelt med en nøddetærte og en god flaske colheita eller dessertvin 😀

Ingredienser

4 æggeblommer
140 g formelis
2 tsk vaniljesukker
400 ml piskefløde
200 ml sødmælk
500 g stikkelsbær

Fremgangsmåde

Varm langsomt stikkelsbærene, 40 g flormelis og 4 spsk vand op i en gryde og lad det simrer under låg indtil bærene er møre. Hæld massen op i en blender og blend indtil det hele er pureret. Si pureen, så du kommer af med skin og sten.
Pisk æggeblommer, 100 g flormelis og vaniljesukker til en luftig masse. Varm fløden og mælken til lige under kogepunktet, hæld det over de luftige æggeblomemr og pisk grundigt. Vand gryden og hæld cremen tilbage i gryden. Varm langsomt cremen langsomt op, mens du hele tiden rør i den med en træske. Når cremen begynder at tykne og efterlader en lag på bagsiden af skeen skal du tage den af varmen og lade den køle helt af.
Bland puréen og cremen og kør den på din ismaskine i ca 45 minutter. Put hele massen i en beholder og frys den i mindst et par timer indtil isen er helt fast.

Lad isen tø op i ca. 30 min. på køkkenbordet før servering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2020. All rights reserved.
Luk