Chili con carne med zucchini og majskolber

4

Der var tilbud på 400 g hakket oksekød til en 20’er i supermarkedet og det havde jeg svært ved at sige nej til. Der var også tilbud på majskolber, så der er røg også et par af dem i indkøbskurven.

Men hvad skulle jeg så lave? Tja, jeg fik hjemmelavede burgere i weekenden, så at fortsætte med dem var måske lidt kedeligt.

Jeg havde et par chilier liggende og da jeg kom i tanke om det, så var der ikke langt til chili con carne. Jeg havde også en zucchini, der skulle bruges, men jeg har før brugt dem i gryderetter, så hvorfor ikke prøve at smide den i chili?

Det hele blev meget vellykket og med ekstra grønt i chilien og majskolber ved siden af, så blev retten lidt mere sommerlig end klassisk chili con carne 🙂

Ingredienser

400 g hakket okseskød
2 store løg
3-4 fed hvidløg
1 dåse flåede hakkede tomater
2 røde chilier
1-2 tsk chiliflager
1-2 tsk cayennepeber
1 tsk stødt koriander
2 tsk stærk paprika
2 tsk sød paprika
1 tsk spidskommen
2 dl oksebouillon
1 dåse kidneybønner
1 zucchini
2 tsk balsamico glaze
Olie til stegning
Salt og peber

Tilbehør
Persille til drys
Creme Fraiche
Parboiled ris
Majskolber

Fremgangsmåde

Hak løg, hvidløg, zucchini og chilier . Brun kødet i en stor gryde og tag det op. Tilsæt lidt ekstra olie til gryden og sauter krydderierne kort. Tilsæt grøntsagerne og sauter til løgene begynder at blive blanke. Kom kødet tilbage i gryden og tilsæt flåede tomater og bouillon. Lad retten simre i en times tid. Tilsæt kidneybønnerne og lad retten varme igennem i et par minutter. Smag til med balsamico glaze, salt og peber.
Kog vand til ris og majkolber. Kog ris i 20 min ved lav varme og majskolber i 10 min. Server og nyd 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2020. All rights reserved.
Luk