Irish creme panna cotta

3

Jeg er gået lidt amok med panna cotta her på det sidste. Jeg lavede 6 forskellige slags i dag … I stedet for at overvælde jer med opskrifter, så tager vi dem en ad gangen 😉
Den her panna cotta er en alternativ version af min meget populære Irish creme cheese cake. Den smager dejligt og er noget hurtigere at lave.

2-3 portioner

Irish creme panna cotta med knuste digestive kiks og frysetørrede hindbær og brombær
Irish creme panna cotta med knuste digestive kiks og frysetørrede hindbær og brombær

Ingredienser

100 g fløde
50 g Irish creme
10 g lys muscovadosukker
1 blad husblas
1 Digestive kiks
4 frysetørrede hindbær
4 frysetørrede brombær
Frysetørrede hindbærstykker

Fremgangsmåde

Udblød husblas i koldt vand. Kog fløde, Irish creme og sukker op indtil sukkeret er helt opløst. Knug vandet fra husblassen og smelt det i fløden. Fordel fløden i de skåle du vil servere panna cottaen i. Sæt på køl i 1-1½ time. Læg kiksen i en pose og knus den. Jeg giver posen et par slag med en kagerulle 😉 Drys kiks og bær over panna cottaen. Server og wow dine gæster 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2020. All rights reserved.
Luk