Hjemmelavet kebab med hvidløgsdressing

19.9K

De fleste af os har været forbi et godt (og nok også et par dårlige) kebabsteder i tidernes løb, men der er bare noget ekstra godt ved hjemmelavet kebab.

At bide ned i en saftig rulle af hjemmebagt fladbrød, syltede rødløg, en cremet dressing og sprødt grønt er bare himmelsk! Jeg kan også godt lide at tilsætte lidt smuldret feta, men det er vist ikke for alle 😉

Kebab betyder sådan set bare stegt kød og kan laves både i ovnen eller på panden eller grillen, men grillen giver klart noget ekstra, så hvis du har den mulighed, så vil jeg klart anbefale det. Det store roterende stykke kød, du måske tænker på, når jeg siger kebab, er en bestemt type af kebab, der hedder doner kebab.

Du kan bruge forskellige stykker kød til denne kebab. Lam, kylle og kalv er alle muligheder, men i denne omgang har jeg brugt flapsteak. Det er let at finde i de fleste supermarkeder og smager skønt. Du skal bare huske at skære kødet på tværs af kødfibrene for ellers bliver det en sej omgang!

Hjemmelavet kebab med hvidløgsdressing

Antal 3 personer
Tilb. tid 30 minutter
Marineringstid 1 time
Samlet tid 1 time 30 minutter

Ingredienser

Kebab

  • 500 g flapmeat
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk løgpulver
  • 1 tsk cayennepeber
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber
  • 2 stk hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 3 dl yoghurt

Hvidløgsdressing

  • 1 dl mayonnaise
  • dl græsk yoghurt
  • dl creme fraiche
  • 1 tsk dijonsennep kan erstattes af lidt citronsaft eller hvidvinseddike
  • hakket purløg godt med det
  • 1 tsk sukker
  • 2 fed hvidløg kan udlades hvis du bare vil have en god creme fraiche dressing
  • salt og peber

Tilbehør

  • 6 små fladbrød eller 3 store
  • cherrytomater i kvarte
  • agurkeskiver
  • salat
  • syltede rødløg eller friske, hvis du kan lide lidt mere bid
  • evt. lidt smuldret feta
  • evt. lidt chilisauce eller chiliolie

Sådan gør du

Kebab

  • Bland alle ingredienserne til marinade sammen og kom kød og marinade i en frysepose. Lad posen sidde på køkkenbordet i en time.
  • Bland alle ingredienserne til hvidløgsdressingen sammen og lad den trække i køleskabet. Hold lidt igen med hvidløget, hvis du er i tvivl og tjek hvordan dressingen smager efter 30 min.
  • Grill kødet ved indirekte varme i ca 4 min på hver side. Pak det ind i sølvpapir og lad det hvile i 10 min.
  • Skær kødet ud (husk at det skal være på tværs af fibrene) og saml dine kebabruller.

Noter

Du kan sagtens marinere kødet natten over. Så skal det bare i køleskabet og tages ud 30 min, før du smider det på grillen. 
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Mellemøsten, Middelhavet, Tyrkisk
Keyword: Grill, Grillmad, Hjemmelavet streetfood

Deltag i samtalen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor meget kunne du lide opskriften?




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk