Beder med en krydderurtedressing

1.7K

Min bedesalat er et sjovt og lidt anderledes take på en kartoffelsalat. Kartoflerne er udskiftet med beder (i dette tilfælde gule- og bolsjebeder) og creme fraiche dressingen er rørt med kørvel, løvstikke og persille. Du kan også sagtens bruge andre krydderurter, men jeg synes at disse tre går virkelig godt med smagen af beder.

Jeg har lavet salaten med rødbeder og den smager skønt, men rødbeder afgiver notorisk meget farve, så dressingen bliver lynhurtigt meget pink! Her ville jeg evt. foreslå at man anretter bederne og hælder dressingen ud over, uden at røre rundt. Så ser det flot ud, når man serverer det.

Du kan bruge salaten alle de steder du ville bruge en klassisk kartoffelsalat. Jeg har serveret den til alt fra grillmad til julefrokoster.

Bederne er kogte og pillede, men vil man gøre lidt mere ud af bedesmagen, så kan man også bruge bagte eller saltbagte beder. Det tror jeg kunne være super lækkert!

Beder med en krydderurtedressing

Et lækkert og alsidigt alternativ til den klassiske kartoffelsalat
Antal 4 personer
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time

Ingredienser

  • 750 g beder
  • dl creme fraiche du bestemmer selv hvor fed den skal være
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 spsk mayonnaise
  • 1-2 tsk citronsaft
  • 1 tsk sukker kan udlades
  • 1 dl hakkede friske urter jeg foretrækker lige dele kørvel, persille og løvstille
  • salt og peber efter smag

Sådan gør du

  • Sæt bederne over i koldt vand og lad dem koge i ca 45 min. til de er møre, men ikke så møre at de falder fra hinanden.
  • Kom bederne i koldt vand og smut/pil dem.
  • Du kan lade bederne køle helt af, men du kan også servere salaten lun. Det er op til dig. Hak bederne i mundrette stykker.
  • Hak krydderurterne og rør dressingen sammen. Jeg kan meget anbefale at du dypper et stykke bede i dressingen, når du skal smage dressingen til.
  • Bland beder og dressing. Hvis du bruger rødbeder, så anbefaler jeg at du serverer bederne med dressingen blot hældt ud over.
Ret: Grøntsager, Tilbehør
Køkken: Dansk, Europæisk
Keyword: Billig mad, Det kolde bord, Efterår, Familiemad, Grillmad, Vegetarisk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor meget kunne du lide opskriften?




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk