Burrata med hvidløg og tomater i hvidvin

3.7K

Burrata er rasende populært for tiden – og med god grund! Jeg har hørt den lækre ost omtalt som mozzarellas storebror og det er ikke helt ved siden af. Burrata er kugle frisk mozzarella med en kerne af fløde og ostetråde – cremet og uimodståelig. Jeg køber osten hos La Bella Donna i Torvehallerne, men den er også til at finde andre steder.
Jeg har serveret den med blot et par skriver bresaola (lufttørret okseinderlår) og lidt god olivenolie, men i dag ville jeg prøve at tage tingene et skridt videre og wow en eksplosion af smag! Retten er stor nok til at være et let måltid til to eller et smovseri bare til dig selv 🙂

Burrata med hvidløg og tomater i hvidvin

En lækker lille snackret
Antal 2 personer
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

  • 1 flute
  • 1 tsk olivenolie + mere til brødet
  • 1 stor burrata ca 350 g
  • 3 store tomater
  • 2-3 fed hvidløg
  • ½ dl tør hvidvin
  • 1 knivspids sukker
  • Salt og peber
  • Godt med friskhakket basilikum

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 220 grader.
  • Skær flutet i skriver p ca 1,5 cm, pensel med lidt olivenolie og rist på en bageplade i et par minutter til skriverne bliver lige gyldne i kanten.
  • Vend og rist i et minut mere og tag dem ud og lad dem køle af.
  • Hak tomaterne groft og pil og finthak/pres hvidløgene.
  • Varm olivenolie i en gryde og tilsæt tomater, hvidløg, hvidvin, salt og peber. Lad retten simre i ca 10 minutter, så vinen kan koge lidt ind.
  • Anret burrataen en skål, hæld den grove tomatsauce over og drys med basilikum.
  • Server med flutet og et køligt glas hvidvin 🙂
Ret: Forret, Snack
Køkken: Italiensk
Keyword: Romantisk, Snack, Tapas

Deltag i samtalen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor meget kunne du lide opskriften?




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk