Hvis en ret inspireret af boeuf bourguignon, shepherd’s pie og flødekartofler taler til dig, så er du kommet til det rigtige sted.
Det har sneet helt vildt i dag, så jeg har holdt mig til det, jeg havde i køleskabet, frem for at begive mig ud i vintervejret. Aftensmaden måtte derfor blive en klassisk “brug hvad du har”-ret.
Jeg havde nogle svampe, lidt hakket oksekød, en åben fløde og selvfølgelig løg, hvidløg og kartofler. Og når det nu var fredag, besluttede jeg mig for at åbne en flaske rødvin – så der røg naturligvis også en sjat i retten.
Jeg overvejede også at komme majs i, men det havde jeg ikke på lager. Det må blive en anden gang – men jeg er ret sikker på, at det ville spille virkelig fint sammen med svampene og kødet.
Rustik kartoffelgratín med oksekød og svampe
Ingredienser
- 400 g hakket oksekød
- 400 g svampe
- 2 løg
- 4 fed hvidløg
- 1 spsk smør eller olie
- 2 dl rødvin
- 3-4 tsk Worcestershire sauce (engelsk sovs)
- 1-2 spsk tomatpuré kan udlades
- 4-5 dl fløde
- 1-2 tsk paprika
- 3-4 tsk timian
- en lille smule revet muskatnød
- 8 mellemstore kartofler
- 150-200 g revet ost
- salt og peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 175 °C.
- Rens og skær svampene i skiver eller grove stykker.
- Hak løg og hvidløg fint.
- Steg svampene i smør eller olie, til de har afgivet væde og begynder at tage farve.
- Tilsæt løg og hvidløg og steg kort.
- Kom det hakkede oksekød på og brun det godt.
- Tilsæt Worcestershire sauce og tomatpure, hvis du bruger det.
- Krydr med salt, peber, timian og paprika.
- Hæld rødvin i og lad gryderetten hygge sig i 20 min.
- Tilsæt halvdelen af fløde og rør til en cremet sauce.
- Skræl kartoflerne og skær dem i meget tynde skiver.
- Smør et ovnfast fad.
- Læg 1/3 af kartofler i bunden.
- Fordel kød- og svampeblandingen ovenpå.
- Dæk med resten af kartoflerne, drys med muskatnød og timian og dæk med resten af fløden.
- Dæk fadet med stanniol.
- Bag retten i ca. 40-60 minutter, til kartoflerne er møre.
- Tag stanniolen af, fordel revet ost over.
- Bag yderligere 10–15 minutter, til osten er smeltet og let gylden.
- Lad retten hvile et par minutter inden servering.