Linguine med chilismørsauce og stracciatella

1.9K

I dag får I en opskrift på en vanvittig dekandent, men heldigvis super let opskrift!

Saucen er lavet med 2 slags chili, hvidløg, løg, tomatpure, friskhakket persille, lidt revet citron, parmesan og en uansvarlig mængde smør. Man vender pastaen i saucen og serverer den toppet med enten lidt mere parmesan eller hjemmelavet stracciatella.

Der er den perfekte simple gæstemad til en hyggeaften med nogle gode venner på terrassen og en kold øl eller et koldt glas vin. Retten er tænkt vegetarisk, men den vil også gå helt perfekt med et godt stykke steget/grillet laks.

Jeg afsøger nogle forskellige køkkener for tiden og en af chilierne jeg bruger i denne opskrift er tyrkiske chiliflager (også kendt som Aleppo peber eller pul biber). Det giver en rigtig lækker og lidt kompleks chilismag, men det kan være svært at støve op. Et alternativ er at bruge en kombination af alm. chiliflager og sød paprika. Det spiller også max!

Linguine med chilismørsauce og stracciatella

En vanvittig god og dekadent tallerken pasta
Antal 4 personer
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 30 minutter

Ingredienser

  • 2 skalotteløg eller små rødløg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 alm. røde chilier
  • 160 g smør
  • 1 spsk tyrkiske chiliflager kan ersatttes med 1½ tsk chiliflager og 1½ tsk sød paprika
  • 3 spsk tomatpure
  • 400 g linguine
  • 1 lille bundt persille gerne bredbladet
  • 20-30 g parmesanost
  • 1 citron kan udlades
  • 1 portion hjemmelavet stracciatella se link til opskrift længere oppe

Sådan gør du

  • Hak løg og sæt til side. Hak hvidløg og chilier fint.
  • Smelt smørret på en panden og sauter løgene i et par minutter. Tilsæt hvidløg, chili og tyrkiske chiliflager. Rør rundt og lad tingene sautere videre i 3 minutter. Tilsæt tomatpure og lad panden simre ved svag varme i i 5-6 minutter.
  • Kog i mellemtiden din pasta efter anvisning. Tag ½-1 dl pastavand før du dræner gryden.
  • Hak din persille fint og riv citronskal og parmesanost.
  • Tilsæt ½ delen af pastavandet, ½ af den revne citronskal, ½ af parmesanosten og det meste af persillen til din pandesauce og vend pastaen i panden.
  • Smag til med salt, peber og citron. Server retten toppet med hjemmelavet stracciatella eller evt. bare lidt mere parmesan. Du kan drysse det sidste chilismørsauce fra panden ud over retten som et lille finish.
Ret: Hovedret, Pasta
Køkken: Europæisk, Italiensk, Middelhavet
Keyword: Chili, Forår, Hurtig mad, Krydret, Sommer, Vegetarisk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor meget kunne du lide opskriften?




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk