Solen begynder så småt at titte frem og så er det jo dejligt med et glas læskede lemonade. Denne lemonade får et lille twist med ingefær, der gør den ekstra frisk og lækker. Jeg har også en opskrift på en klassisk lemonade med hjemmelavet citronsirup og en sød lemonade med litchisirup.
Skal lemonaden bruges til en god “voksen drink”, så bland med lidt vodka eller en god all round gin. Det er også super lækkert at nyde på terrassen med vennerne.

Lemonade med ingefær
Lækker og forfriskende lemonade med ingefær
Ingredients
- 4 økologiske citroner
- 1-2 cm ingefær
- 200 g rørsukker
- 1 l vand evt. danskvand
- Evt. vodka eller gin
- Evt. mynte eller citronmelisse til pynt
Instructions
- Skyl citronerne godt og skræl ingefæren.
- Riv citronskallen og ingefæren fint. Pres citronerne. Bland skal, ingefær, citronsaft og rørsukker godt.
- Lad det hele trække i køleskabet i 1-2 timer.
- Rør godt igen, så du er helt sikker på at sukkeret er opløst og si herefter saften fint.
- Bland med 1 l koldt vand eller danskvand, hvis du foretrækker din lemonade med brus.
- Tilsæt evt. alkohol og pynt og nyd med et par isterninger i glasset.