Burrata Diavolo

8.8K

Smeltet ost i en krydret tomatsauce servet med brød.

Det lyder måske ikke som den mest ophidsende af retter, men det er åh så godt! Man skal ikke undervurdere den simple glæde af at en rustik og godt krydret tomatsauce og smeltet ost op på et stykke ristet brød og bare smovse!

Hvis du ikke lige har en burrata, så kan en god mozzarella også bruges, men jeg ville lige rive den lidt i stykker, da det ellers kan være lidt svært for den at smelte jævnt i skålen.

Opskriften her er aftensmad til en, men det kan også sagtens være en forret til to eller serveres sammen med andre små retter.

Burrata Dialovo

En rigtig smovseret
Antal 1 person
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 30 minutter

Udstyr

  • 1 ramekin eller anden lille ovnfast skål

Ingredienser

  • 1 alm. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 chili
  • olivenolie
  • 1 dåse flåede cherrytomater alm. hakkede tomater kan også bruges
  • sukker
  • salt
  • godt med frisk basilikum
  • lidt frisk oregano og/eller bredbladet persille
  • 1 tsk god balsamico kan udlades
  • 1 kugle burrata eller mozzarella
  • godt med ristet brød

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 250 grader
  • Hak løg, hvidløg og chili (med frø, hvis du kan lide det lidt varmt) fint.
  • Varm olivenolien i en lille kasserolle og sauter løg, hvidløg og chili til løgene er blanke. Tilsæt tomater og knus dem lidt. Kom lidt vand i tomatdåsen og hæld det i saucen.
  • Tilsæt lidt salt, sukker, oregano og et par blade frisk basilikum og lad saucen boble simre i ca 10 min.
  • Smag saucen til med salt og balsamico og kom den over i en ramekin eller anden lille ovnfast skål.
  • Sæt burrataen i midten af saucen og skær den op på midten, så stracciatellaen lige begynder at flyde ud. Hvis du bruger mozzarella, så riv det lidt i stykker, men hold det i midten af skålen.
  • Bag i ovnen i 10-15 minutter til osten er smeltet.
  • Drys med mere hakket basilikum og server med ristet brød.
Ret: Forret, Hovedret, Snack
Køkken: Europæisk
Keyword: Hurtig mad, Hygge, Mad til en, Ost, Romantisk, Tapas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor meget kunne du lide opskriften?




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk