Hvis du, som jeg, godt kan lide din morgenmad lidt med et lille spark, så er det her helt klart en opskrift til dig!
Nduja er en lækker, krydret, smørbar calabriansk pølse, som jeg før har skrevet om og som jeg synes er skøn både på pizza og i pastaretter.
Opskriften på disse æg er sådan set ret enkel. Smelt lidt nduja på en pande og tilsæt æg og tomater. Lad æggene sætte sig og server med lidt oregano og toast. Morgenmaden er klar på 10 minutter.
Spejlæg med nduja og tomater
En lækker krydret morgenmad, der er klar på 10 minutter
Ingredienser
- 1 spsk nduja
- 1 tsk olie
- 1 tsk vand
- 2 æg
- 1 lille håndfuld cherrytomater
- salt og peber
- oregano kan udlades
- toast
Sådan gør du
- Varm en pande op til mellemhøj varme og tilsæt olie og nduja. Rør en gang i mellem indtil ndujaen er smeltet ud på hele panden.
- Tilsæt vand og rør godt rundt. Slå æggene ud på panden og kom låg på. Det vil tage ca. 5 minutter få æggene smilene.
- Halver tomaterne og kom dem med på panden i de sidste par minutter.
- Krydr æg og tomater med salt, peber og oregano. Server med toast og nyd.