Litchi rosé cocktail og litchilemonade

4.2K

Det her blogindlæg er faktisk tre opskrifter i en; Litchisirup, en litchi rosé cocktail og litchilemonade.

Litchi (lychee), også kalder kærlighedsfrugt, er små frugter på størrelse med valnødder, der har en rød og lidt læderagtig skal, men der er heldigvis lette at pille. Kødet er hvidt og smager af en kombination af jordbær, roser og noget lidt krydret.

Min lokale grønthandler havde 10 litchi til en 10’er lige op til nytår og det gav mig mod på at prøve at lave min egen litchisirup, da jeg ofte synes at det man kan købe smager lidt syntetisk. Eksperimentet gik over al forventning og min sirup smager virkelig dejligt og igennem af frugten.

Men hvad skal man så bruge den her lækre sirup til? Jeg synes personligt at den gør sig fremragende til drinks, både cocktails og mocktails, men jeg kunne også sagtens finde på at hælde den i en sorbet eller ud over noget vaniljeis.

Litchifrugter

Litchisirup

En simple opskrift på en lækre sirup lavet på den lettere eksotiske frugt
Antal 450 ml
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 30 minutter

Ingredienser

  • 20 stk litchifrugter
  • 200 g sukker
  • 250 ml vand

Sådan gør du

  • Hak frugterne over og fjern skal og sten.
  • Kom frugtkød, vand og sukker i en gryde. Bring i kog og lad simre ved svag varme i ca 10 minutter.
  • Tag gryden af varme og lad siruppen trække under låg i 10-15 minutter.
  • Si frugtkødet fra og hæld siruppen på en skoldet flaske og sæt på køl.
  • Frugtkødet kan spises i en fx en frugtsalat. Det kan også fryses og bruges i en smoothie.
Ret: Drinks
Keyword: Cocktail, Eksotiske frugter, Lemonade, Mocktail, Sirup

Litchi rosé cocktail

En dejlig forfriskende cocktail med rosevin, litchisirup og lemon.
Antal 1 drink
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 5 minutter

Ingredienser

  • 1 cl vodka
  • 1 cl litchisirup
  • 3 cl rosevin
  • lidt limesaft
  • isterninger
  • lemon sodavand

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienser undtagen lemon sodavand i en shaker og ryst godt.
  • Hæld op i et cocktailglas og top af med lemon sodavand.
Ret: Drinks
Keyword: Cocktail, Eksotiske frugter

Litchilemonade

En lækker og forfriskende lemonade med litchi
Antal 1 l
Tilb. tid 10 minutter

Ingredienser

  • 4 citroner økologiske da du skal burge skallen
  • 100-150 g sukker
  • 4 cl litchisirup
  • 1,5 dl vand til citronsirup
  • 1 dl vand eller danskvand til at blande op med
  • et par skiver citron til pynt
  • evt. frisk mynte eller citronmelisse til pynt

Sådan gør du

  • Skyl citronerne og riv det yderste af skallen.
  • Bland vand, sukker og citronskal i en lille gryde og varm op til kogepunktet. Tag din citronsirup af komfuret og lad den køle lidt ned.
  • Press citronerne. Hvis du vil have en helt klar lemonade, skal du si citronsaften.
  • Når siruppen er kølet lidt af, sier du skallerne fra og blander med citronsaften.
  • Bland lemonade og litchisirup i en kande.
  • Bland op med vand eller danskvand til lemonaden har den styrke du godt kan lide.
  • Server med masser af isterninger, et par citronskiver og evt lidt pynt.
Ret: Drinks
Keyword: Lemonade, Mocktail

Deltag i samtalen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor meget kunne du lide opskriften?




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk