Valentines dag er lige rundt om hjørnet og selvom jeg ikke selv skal fejre den (jeg er en god søster og holder filmaften med min nevø, så min bror kan tage min dejlige svigerinde ud), så kunne jeg ikke lade være med at blive fristet af de smukke jordbær i supermarkedets grøntafdeling.
Nu jordbær overtrukket med chokolade er en klassiker og en lækker en af slagsen, men nu har jeg et meget blødt punkt for saltkaramel. Så hvorfor ikke prøve at gøre det der chokolade jordbær lidt ekstra luksus ved at tilføje lidt fløjesblød saltkaramel? Jeg dryssede endda et par med gourmet flagesalt for at give dem den ekstra kontrast mellem det søde og det salte og det var, for mig, himmel!
Man skal selvfølgelig tilpasse til sin egen smag og er man ikke til saltkaramel, så er karamel også bare lidt frækt at tilføje til de klassiske chokolade jordbær 🙂
Jordbær med chokolade og saltkaramel
Ingredienser
- 400-500 g jordbær
- 100 g mørk chokolade hvid eller mælkechokolade er også doable, hvis det er mere din ting
- 100 g sukker
- 1-1½ dl fløde
- God flagesalt efter smag
Sådan gør du
- Skyl jordbærene og dyp dem tørre.
Chokoladeovertræk
- Smelt chokolade i vandbad eller i mikroovnen. Husk at tjekke til chokolade regelmæssigt og røre rundt, så det ikke brænder på! Det glæder også mikroovn!
- Dyb jordbær i chokolade, ryst godt og læg dem på en plade/skærebræt beklædt med bagepapir og lad dem tørre.
Saltkaramel
- Smelt sukker i en lille gryde ved næsten top varme. Det vil tage tid. Hav tålmodighed og rør ikke i det for ofte!
- Når sukkret er smeltet, så skrue ned på minimum varme og tilsæt langsomt fløden. Det er rigtig svært at vurdere hvornår en karamelsauce har den rigtige konsistens. Tag en kniv og dyp spidsen i karamel. Pust lidt på den og smag. Er du glad for konsistensen, når du tygger på det? Hvis nej, så tilsæt lidt mere fløde.
- Kan du stadig mærke sukkerkrystallerne i saucen? Tilsæt en spsk lunkent vand og lad det boble ved næsten maks varme i et par minutter og rør derefter grundigt. Det burde opløse de drilske krystaller 🙂
- Smag til med god flagesalt og med en lille ske eller piskeris (jeg har et mikropiskeris jeg elsker) hæld karamelsaucen udover jordbærene. Lad dem køle lidt (evt. i køleskab) og nyd med et godt glas champagne.