The Market Italian

Det er Dining week igen og efter et par år, hvor der ikke rigtig var nogle nye restauranter, som virkelig talte til mig, så har de oppet sig og der er mange nye steder med i år.
Her i bl.a. The Market Italian, som efterhånden er små 2 år gammel, men jeg endnu ikke har fået prøvet. Ejerne er de samme som ejer The Market Asia og PS bar & grill.
Restauranten ligger små 5 minutter fra Magasin, så vi er i hjertet af København, nærmere bestemt Galleri K.

Så snart man kommer ind af døren kan man se at restauratørerne har valgt at indrette stedet med et glimt i øjet. Der er store sort/hvid billeder på væggene, dæmpet belysning og bløde materialer, og tjenerne har alle hvide skjorter, sorte bukser og seler på, som selvfølgelig også bidrager til stemning. Jeg forestiller mig at det må være et fantastisk datested.

Vinmenuen og Dining weeks signaturcocktail er forudbestilt og vandet står på bordet, så det eneste vi skal er sådan set at sætte os til rette og vente. JMens jeg med glæde drikker min G&T bliver vi præsenteret for menuen og den første vin bliver skænket. En meget frisk, ung hvid italiener og jeg stuser lidt om den monstro vil gå godt med forretterne, men nogle gange så må man stole på at vinmenuen er sammensat ordentligt 😉

De har valgt at lave et udvalg af 3 forretter og selvom vi er 2 om tallerkenerne, så er portionerne ikke så små. Der er baccala (torsk) med små tomater, risotto med selleri og oksetatar med paprika mayonnaise. Jeg indrømmer blankt at jeg ikke er den store fan af torsk, men det er min kære mor heldigvis – Ja, jeg har taget min mor ud at spise. Det skal man også huske at gøre en gang i mellem 🙂 Mens hun glædeligt nyder fisken kaster jeg man over tataren, som ikke lige er hendes ting, men meget min. Kød er godt! De har måske været liiige generøse nok med paprika mayonnaisen og holdt en tand for meget tilbage med peberroden, men det er stadig en dejlig tatar. Min mor og jeg er heldigvis flinke til at dele for ellers, så kunne vi godt være kommet lidt op at slås om hvem, der skal have det sidste af risottoen, for den er virkelig dejlig. Jeg har aldrig tænkt på at bruge sellerirod i ristto, men det skal jeg da prøve herhjemme. Og jo, vinen passede faktisk glimrende til alle 3 retter 😉

Til hovedret skal vi have kalv med kartoffel- og artiskokkompot og en sauce med løg, tomater, peberfrugt, zucchini og kapers. Her er ikke så mange tricks eller fanfare. Det handler om de gode råvarer, som det jo også ville hvis du kom til middag hos en glad italiensk kok. Og det er lækkert. Kødet er mørt, kartoffel-artiskok kombinationen er overraskende god (jeg elsker begge, men jeg ville måske ikke selv have tænkt dem sammen) og saucen er dejlig. De små tomaterne er perfekt tilberedt og sprænger på tungen. Rødvinen er en fyldig, men ikke for tung, toscaner, der går glimrende til kalven.

Sidst, men aldrig mindst er vi nået til desserten. Her får jeg skænket en rød lambrusco og jeg er ikke vanvittigt optimistisk. Jeg har aldrig været den store fan af røde bobler, men igen – Jeg må stole på at de har styr på deres vinmenu. Desserten er en vanilje parfait med saltkaramelsauce, solbærkompot og karameliserede solsikkekerner. Parfaiten er dejlig og karamellen lækker, selvom jeg ikke synes at den er så salt, men jeg foretrækker også min saltkaramel rimelig salt. Solbærkompotten giver det syrlige og komplementerer lambruscoen, der også har noter af mørke bær. Solsikkekernerne er lidt spas, men smager fint. De giver det lille smule knas som jo skal til, når man serverer is.

Vores overordnede oplevelser var positiv. Maden var god; Der var fokus på råvarerne, nogle spændende kombinationer og portionerne var generøse. Vinen var fremragende og gik rigtig fint til maden. Prissætningen var meget rimelig og selvom det koster lidt mere normalt, så er det ikke et dyrt sted. Stemningen var god, så ja, her kommer vi gerne igen 🙂