Jeg har flotte store hindbær i min have og selvom det er skønt at bruge dem til marmelade, muffins, is og bare hele på cheesecake, så spiser jeg ikke voldsomt meget sødt i hverdagen. Det plejer jeg at gemme til når jeg får gæster, og friske hindbær holder sig jo desværre ikke særligt længe.
Så jeg besluttede mig for at prøve noget nyt, nemlig at blidt henkoge hindbær hele i en sirup og gemme dem til næste gang jeg får gæster. Jeg tænker at de hele hindbær og den lækre sirup vil fungere fremragende som topping på panne cotta, pandekager eller cheesecake.
Hele hindbær i sirup
Hele, flotte hindbær på glas – perfekte som topping til panna cotta, cheesecake, is eller pandekager.
Ingredienser
- 125 g hele hindbær
- 75 g sukker
- 1 dl vand
- 1-2 skiver citron kan udlades
Sådan gør du
- Pluk dine hindbær i haven og skyl dem godt
- Skyl et sylteglas (med tætsluttende låg), og skold det i kogende vand. Lad det dryppe af
- Lave sukkerlagen med vand, sukker og citronsaft
- Kom hindbær glasset, hæld den varme sirup udover og kom låg på
- Stil glasset i et ovnfast fad. Hæld varmt vand i fadet, så det når 2/3 op ad glasset. Sæt i ovnen ved 150 °C. Når vandet i fadet spilkoger, sæt 20 minutter på uret.(Alternativt på komfur: i gryde med klud i bunden; bring vandet omkring glasset til spilkogning og giv 20 min.)
- Tag forsigtigt glasset op, og lad det køle langsomt af. Hvis det har været i ovn, kan det med fordel køle i den slukkede ovn med døren på klem.
Noter
Holdbarhed:
- Uåbnet: 3–6 måneder et køligt, mørkt sted.
- Åbnet: 1–2 uger på køl.
- Brug altid ren ske i glasset.