Gyros

94

Jeg har gået det sidste stykke tid og bare haft lyst til en god gyros. Den klassisk græske streetfood med marineret grissebasse, hjemmebagt fladbrød, pomfritter og tzatziki, så jeg besluttede mig for at kaste mig ud i det! Jeg lavede lidt research og fandt ud af at der er ufatteligt mange forskellige krydderiblandinger man kan brug og jeg har valgt starte ud med noget simpelt. Det var et godt valg, for selvom kødet virkelig kom til sit rette, så var der også plads til at smage alle de andre lækkerier 🙂

Ingredienser

Kødet
1 svinemørbrad
1 rødløg
1 fed hvidløg
1 spsk oregano
1 tsk rosmarin
1 tsk timian
2 spsk rødvinseddike
½ dl olivenolie
1,5 tsk honning
Salt og peber

Tzatziki
2,5 dl græsk yoghurt
1 agurk
1 fed hvidløg
lidt frisk dild
salt og peber

Pomfritter
4-5 mellemstore kartofler
Salt
Olie

Fladbrød
300-350 g mel
1 tsk salt
1 tsk sukker
25 g gær
2 dl lunkent vand
2 spsk olivenolie

Tilbehør
2-3 tomater
1 rødløg
evt. salat

Fremgangsmåde

Lad os starte med at marinere kødet. Afpuds svinemørbradden og skær den i mundrette stykker. Hak hvidløget fint og skær løget i skiver. Bland alle ingredienserne til marinaden sammen og bland kødet godt med marinaden – Så i med fingerne og bland, bland, bland. Sæt i køleskabet i et par timer. Steg på en pande i et par minutter til kødet er stegt og mørt – Siden det er mørbrad, så skal det ikke have særligt længe.

Skræl og flæk agurken og fjern kornene. Riv den og knug den fri af væske. Bland med youghurt, tilsæt presset hvidløg, lidt finthakket dild, salt og peber. Lad tzatzikien trække i køleskabet i et par timer.

Skræl kartoflerne og skær dem ud til pomfritter og læg dem i koldt vand i ½-1 time. Skift vandet ind i mellem. Lad kartoflerne dryppe af i mindst en time. Forvarm ovnen til 200 grader. Vend kartoflerne i olie og salt og bag dem på bagepapir i 20-25 minutter.

Opløs gæren i lunkent vand og tilsæt salt, sukker og olivenolie. Tilsæt 300 g mel og ælt, tilføj mere mel indtil dejen er lind. Hæv i ca 45 minutter.
Slå dejen sammen og del i 6. Rul de 6 stykker til flade cirkler på et bord drysset med lidt mel. Steg pitabrødene en efter en på en varm pande med en lille smule olie. Når brødet begynder at danne bobler (efter ca 30 sekunder), så flip brødet og steg det 1-2 minutter. Flip igen og steg den anden side i også 1-2 minutter.

Hak tomater og rødløg og sæt det hele sammen til et par lækre gyros. Spis evt. overskydende pomfritter ved siden af 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2020. All rights reserved.
Luk