Frikadeller smager skønt både varme og kolde, så når jeg laver frikadeller bliver det altid en større portion, så jeg kan bruge dem til frokost dagen derpå med en god kartoffelsalat.
Jeg har fået rigtig mange forskellige frikadeller og nogle nyder jeg mere end andre, men det er heldigvis en rimelig tilgivende ret. For mig er det det dog ret vigtigt at dunserne er luftige og lette. Jeg er virkelig ikke fan af super tunge deller og derfor er min fars ret våd.
Våd fars = luftige dunser 😀
I forhold til om hvorvidt man skal bruge ren gris eller kalv og flæsk, så synes jeg at begge fungerer fint, men jeg hælder personligt mere til kalv og flæsk.
Frikadeller
Lette og luftige dunser
Ingredienser
- 500 g hakket kalv og flæsk
- 1-2 rødløg du kan også sagtens bruge alm.
- 2 æg
- 2 spsk rasp
- 1 spsk hvedemel
- 1½ dl mælk
- ½ dl danskvand
- 1 tsk muskatnød
- ½ tsk allehånde
- 5 g salt
- Godt med peber
- Masser af smør
Sådan gør du
- Riv løgene fint (jeg plejer bare at komme dem i min minihakke og give dem en ordentlig omgang).
- Bland kød og salt godt sammen.
- Tilsæt løg, æg, rasp, hvedemel og krydderier.
- TIlsæt mælk og rør farsen jævn, vend danskvand i farsen.
- Sæt til side til at hvile i ca. 30 minutter.
- Form frikadellerne med en ske og steg dem i 3-4 minutter på hver side ved middlevarme i masser af smør.