Cocktailkursus

3.3K

Dagens blogindlæg er lidt anderledes, da det er en oplevelse, jeg vil snakke lidt om og ikke madopskrift eller en restaurant. Jeg vil dog dele opskriften på en cocktail med jer, så vi kommer ikke ALT for meget udenfor mine klassiske blogindlæg. Og siden det er min blog, så synes jeg godt at jeg må blogge om det jeg nu har lyst til 😉

Cocktails er sjove, festlige og man kan altid blive overrasket over hvordan dygtige bartendere kan blande nye og spændende ting sammen eller tage en klassisk drink og give den et lille twist. Jeg kan lave et par klassikere og eksperimenterer lige nu med cocktails lavet på rosevin, så da min kammerat stak mig to billetter til et cocktailkursus, så sagde jeg da pænt ja tak 🙂

Kursuset blev afholdt på en bar inde i København, der hedder The Jane. Jeg har ikke været der før, men jeg kan godt lide indretningen og det er da svært ikke at trække på smilebåndet, når man ser et maleri af Christopher Walken på dansegulvet.

94DFB402-A205-42B2-A828-046F2E227B91

Kurset varer ca. 2 timer og bliver afholdt før baren åbner, så vi har hele stedet til os selv. Jeg havde læst lidt på beskrivelsen, så jeg var med på at det ikke ville blive den dybeste gennemgang af mixology (kunsten at blande drinks og cocktails), men at der mere var lagt op til et par timer med spas og geil. Og det blev det søreme også 😀

Vi starter med en Dark’n’Stormy, mens vi får gennemgået aftenens program og bliver delt op i 2 hold. Min kammerat og jeg kommer på hold med 5 glade gutter fra washa, der er ude for at hygge sig og vi falder fint i snak henover aftenens første opgave, nemlig en quiz. Det er ikke de letteste spørgsmål, men vi griner os gennem de ting vi ikke helt ved og gætter os til nogle sjove svar.

F883825A-805B-4604-86CE-A5BFBF8615A0

Videre til næste opgave, der er at lave The Jane’s signaturcocktail, en “Jane Passion” (Opskrift i bunden af indlægget). Bartenderen viser os, hvad der skal i drinken, hvordan man shaker en cocktail korrekt og så er det ellers i gang med en cocktailstaffet. Alle skal lave drinken og det hold, der kommer først igennem, vinder point og selvom der kun er én fra hvert hold bag bardisken ad gangen, så hjælper vi hinanden med at huske ingredienser og rækkefølge.

05B21AC7-5EEC-43FA-9506-5F30D02D83FC

7F0D9AB9-F38D-436E-AB74-1873CC39EFAF

683FD2FC-5BDA-4819-85BF-A6AB5393FD03

Videre til næste opgave, der er langt sværere, vi skal kreere vores egen cocktail. Her går det lidt mindre godt, men mine holdkammerater finder på et super godt navn og fortæller en god historie og får BS’et os igennem det. Det andet hold laver klart den flottere og mere velsmagende drink! Jeg vil jer gætte hvilken en, der er hvilken 😉

29526D6F-08A0-484D-9409-760CF7095138
C90B1D67-E097-403A-9D32-9DA691EBEDE9

Aftenens sidste runde: Blindsmagning. Den er tricky, men vi kommer ok fra det og så er det tid til at tælle point og se om nogen kan score et blærerøvspoint. Siden jeg er ved at samle noter til min næste vin- og madbog, så kan jeg smide lidt fancy trivia, mens det andet hold disker op med en god historie. Vi ender dog med at vinde 😉

Det her med at lave kursuseftermiddage/aftener hvor man bare kan tilmelde sig er nyt, så der kommer lidt konstruktiv kritik på bordet. Der er enighed om at de gerne måtte gøre en tand mere ud af hvad en cocktail skal bestå af, før vi bliver kastet ud i at lave vores egen signaturcocktail og lidt mere tid til at snakke internt i gruppen. Men alt i alt er der også enighed om at det har været et par super hyggelige og sjove timer! Min kammerat og jeg ender da med at blive hængende i baren og drikke med resten af holdet i et par timer, skønt vi ikke havde mødt hinanden gør.

Prisen for de 2 timer er 450 DKK, men der er så også ca 3½ drinks inkluderet og der er godt med fjol og spas. Tænk en anderledes aften ude med et par venner, nok ikke den første date, men klar en god paroplevelse og ellers en god mulighed for lidt teambuilding, hvis virksomheden er lille. Hvis virksomheden er større, så kommer de ud til jer 😉

Og så til opskriften på en Jane Passion – Jeg havde ikke glemt at jeg ville dele den, men jeg synes at vi lige skulle igennem anmeldelsen først 😉
Opskriften er til 1 person

3A74CDC8-9E29-452A-871E-40FB099BDFCE

Ingredienser

4 cl vodka
2 cl vanillesirup
4 cl passionsfrugtpuré
1,5 cl simpel sirup

Fremgangsmåde

Hæld is i glas.
Kom alle ingredienserne til drinken i en shaker og ryst godt med is. Hæld evt. smeltevand fra glasset og si drinken ned i. Pynt med et stykke passionsfrugt, hvis du har det 🙂

Deltag i samtalen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk