Æblegløgg

310

Æbler, citron, ingefær, kanel, vanilje og kardemomme – det lyder måske som en vinterdessert, men det er faktisk ingredienserne i min skønne æblegløgg. En dejlig drik, der varmer både hænder og humør på kolde dage.

Jeg kan godt lide at give den et lille pift med en smule dessertvin eller cointreau, men det tilsættes helt fra starten, og gryden får lov at stå og simre i 4-5 timer, så alkoholen for længst er fordampet. Til gengæld får du en dyb, krydret og rund smag med duft af æbler, citrus og varme julekrydderier – den perfekte stille kop vinterhygge.

Jeg foretrækker at bruge tørrede citronskiver frem for friske. Sødmen i citronerne træder tydeligere frem i de tørrede skiver, og smagen bliver mere intens. Læs mit indlæg om tørrede citrusfrugter, hvis du er nysgerrig på hjemmetørring af frugt.

Pynt gerne med lidt tørrede æblestykker – det ser fint ud og giver et ekstra strejf af æbleduft, når du serverer gløggen varm.

Æblegløgg

Alkoholfri æblegløgg med kanel, vanilje og citron – en dejlig varm drik til kolde dage og julens hygge.
Servings 3 liter
Tilb. tid 4 timer

Ingredienser

  • 3 l æblemost
  • 3 skiver tørrede citroner
  • 3 skiver frisk ingefær
  • 1 vaniljestang
  • 1 kanelstang
  • 4 kardemommekapsler
  • 1-1,5 dl dessertvin eller cointreau

Pynt

  • tørrede æblestykker

Sådan gør du

  • Kom alle ingrediserne i en gryde og lad det simre ved svag varme, under låg, i mindst 4 timer.
  • Du kan evt. si gløggen før servering.
  • Server gløggen lun og gerne med tørrede æblestykker.

Noter

Du kan sagtens lave gløggen dagen før, hvis du vil. 
 
Ret: Drinks
Køkken: Dansk
Keyword: Efterår, Eftermiddagshygge, Jul, Vinter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor meget kunne du lide opskriften?




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk