Jeg faldt over en spændende opskrift på en ferskencheesecake med den flotteste topping af skriver af fersken i en proseccogele og blev inspireret til denne abrikosudgave, da abrikoser er i sæson lige nu og derfor kan fåes friske i supermarkederne og hos grønthandlerne. Og jeg kan rigtig godt lide abrikoser 😉
Jeg havde ingen prosecco, så jeg brugte en let rosevin, hvilket også fungerede glimrende, men prøv endelig med processo 🙂
Nu lavede jeg kagen med abrikoser, men den kan også laves med fersken, mango, jordbær, ananas eller hvad end af frugter og bær man nu har fantasi til at prøve 🙂
Abrikos cheesecake
Skøn sommercheesecake med friske abrikoser
Udstyr
- 20 cm springform
Ingredienser
Bund
- 125 g digestive kiks
- 75 g smør
- 1 spsk sukker
Ostecreme
- 400 g creme cheese
- 100 g flormelis
- 4-5 blad husblas
- Skallen af en ½ citron
- Saften fra ½ citron 2-3 spsk
- 1 vaniljestang
- 2 dl fløde pisket til skum
- 2-3 modne abrikoser
Topping
- 5-6 modne abrikoser
- ½ dl varmt vand
- 1 dl rosevin eller prosecco
- 75 g sukker
- 4 blad husblas
- Lidt abrikossirup kan udlades, hvis du ikke har det
Sådan gør du
Bund
- Knus kiksene fint i en foodprocessor eller i en pose med en kagerulle og bland med sukker og smeltet smør.
- Bekæld bunden af formen med bagepapir, fordel massen jævnt og pres den godt. Kom den i fryseren, mens du rør ostecremen.
Ostecreme
- Mos abrikoserne i en minihakker eller med en stavblender. Si mosen, så du får de faste ting, såsom rester af skind, siet fra.
- Udblød husblas i koldt vand og riv og pres citronen. Varm citronsaften godt op og opløs husblassen i.
- Rør flødeosten blød med flormelis, citronskal og vanilje. Rør citronsaften i. Pisk fløde til flødeskum i en anden skål. Vend i ostecremen.
- Tag kageformen ud af fryseren og kom ½ af ostecremen i. Sæt formen tilbage i frysten i 10 min.
- Bland den sidste halvdel af cremen med abrikosmosen. Kom abrikoscremen i kageformen og kom tilbage i fryseren i 10 min mere.
Topping
- Udblød husblassen i koldt vand.
- Skær abrikoserne i tynde skiver.
- Opløs sukret i varmt vand. Tilsæt husblassen og opløs den. Tilsæt rosevin og lidt abrikossirup.
- Fordel abrikosskiverne i cirkler, startende udfra og arbejd dig ind. Hæld rosevinsgeleen udover.
- Sæt i køleskabet i mindst 4 timer og gerne natten over.
- Kør en kniv rundt i kanten af kagen, så du er sikker på at den vil slippe formen, når du skal servere den.
Noter
Cheesecaken kan også laves med fx. ferskener eller jordbær.