I weekenden lavede jeg middag til en flok gamle venner og så skulle der noget lækkert på bordet.
Jeg havde fået mine fingre i en stor udbenet texakansk vildsvinekølle og mmm … godt smagte den 🙂
!! Vær opmærksom på at køllen skal marinere i 2 dage !!
Sauceopskriften kan med fordel bruges til andre store stykker kød. En oksesteg eller et stykke bambi tager bestemt ikke skade af at blive rødvinsmarineret 😉
Den her opskrift er til ca. 10 personer – og så er der godt med mad!

Vildsvinekølle med bagte rodfrugter og rødvinssauce
Ingredients
- 3500 g vildsvinekølle
Rodfrugter
- 2,5 kg blandede rodfrugter rødbeder, pastinakker, persillerødder, gule beder, jordskokker, søde kartofler, ect.
- 2 rødløg kan udlades
- 4-6 fed hvidløg
- 2-3 spsk olivenolie
- 2 tsk timian
- salt og peber
Marinade
- 1 flaske rødvin
- 3-4 løg
- 10-12 hele enebær
- 4 laurbærblade
- 2 spsk syltede grønne peberkorn
- 2 tsk tørret timian
Sauce
- 25 g smør
- 3 skalotteløg
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk hvedemel
- 70 g en lille dåse koncenteret tomatpuré
- 4 dl vildtbouillon svineboullion kan også bruges – eller okse, hvis du laver oksesteg
- 3½ dl grøntsagsbouillon
- indkogt marinaden
- salt og peber
Instructions
Vildsvinekøllen
- Find en stor beholder og læg køllen heri. Bland alle ingredienserne til marinaden og hæld den over køllen. Mariner køllen i 1½-2 døgn. Vend den af og til.
- Tag den op af marinaden og dup den tør. Læg den i en bradepande og gnid den med groft salt. Nej, den ser ikke super lækker ud lige nu, men bare rolig – det kommer! Brun den i ovnen ved 225 grader i 15-20 minutter.
- Hæld marinaden ved og dæmp varmen til 150 grader og lad køllen stege i ca. 2 timer.
- Ca. ½ time før køllen er færdig, tager du dyret ud af ovnen og hælder marinaden over i en skål. Lad lidt væde blive tilbage med køllen. Jeg foreslår at I er to om denne proces ellers bliver det en smule besværligt. Sæt køllen tilbage i ovnen
- Tag dyret ud af ovnen og lad det hvile i 10-15 minutter før det skæres for.
Rodfrugterne
- Find endnu en bradepande frem. Skræl rodfrugerne og skær dem i mundrette stykker (de må godt være lidt store i det) og smid dem i bradepanden. Hvis du bruger rødbede, så vil jeg foreslå at du venter med den til sidst. Det sviner jo lidt 😉
- Skær rødløgene i både og tilsæt dem og de hele fed hvidløg.
- Drys med timian, salt og peber og hæld lidt olivenolie over og bland rodfrugterne godt. Jeg foreslår at du vasker dine hænder og bare bruger fingerne. Sæt rodfrugterne i ovnen og lad dem hygge sig sammen med køllen.
- Rodfrugterne kan sagtens stå på eftervarme, men vildsvinekøllen hvilker.
Saucen
- Cirka 1 time før stegen er færdig, går du i gang med saucen.
- Hak skalotteløgene og hvidløget. Sauter de hakkede løg og hvidløg i smørret. Drys med mel og vend kort. Tilsæt bouillon og tomatpuré og bring saucen i kog.
- Si marinaeden og tilsæt den til saucen og lad saucen koge ind.
- Hvis du vil have en helt glat sauce kan du lige give den en tur med stavblenderen, før du smager den til med salt og peber.