Tabbouleh

2.6K

Tabbouleh er en skøn mellemøstlig ret med sprødt grønt, citron og krydderurter, der indgår i en klassisk mezze (mellemøstens tapas), men den går også smukt som tilbehør til alskens forskellige retter, fx kylling, lam, fisk og bare generelt som en ret på bordet til den store grillbuffet.

Hvis du serverer tabbouleh med fed fisk, som fx laks, så kan man med fordel udskifte tomaterne med granatæblekerner og skrue lidt op for mynten og lidt ned for persillen.

En helt klassisk tabbouleh er lavet med bulgur og det bruger jeg også ofte, men lige i dag lavede jeg den med couscous – For det var hvad jeg havde i skabet. Bulgur skal have en tand mere vand og trække i 5-10 min længere end couscous, men det er den eneste forskel for lige præcis den her ret. Se hvad der står på pakken og så er du kørende 😉

Tabbouleh

En frisk og lækker salat med couscous eller bulgur, friske krydderurter, sprøde grøntsager og dejlig citrus.
Antal 2 personer
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 20 minutter

Ingredienser

  • 1 dl couscous alternativt bulgur
  • 1 dl vand
  • 1/3 agurk
  • 6-8 cherrytomater
  • 1 lille rødløg
  • ½ lille rød chili kan udlades
  • 1 god håndfuld bredbladet persille
  • lidt frisk koriander
  • lidt frisk mynte
  • ½ lille citron
  • 1-2 spsk olivenolie
  • salt og peber efter smag

Sådan gør du

  • Kog vandet og hæld det ud over couscoussen i en skål. Tilsæt lidt salt, rør rundt og læg låg på. Lad couscoussen absorbere vandet. Det burde tage 5-10 min.
  • Hak imens alle krydderurterne og chili og bland olivenolie og friskpresset citronsaft fra din lille citron.
  • Hak grøntsagerne i mundrette stykker.
  • Bland couscous, dressing og grøntsager sammen. Smag til med salt og peber.

Noter

Laver man retten til en fed fisk, som fx laks, kan man med fordel erstatte tomater med granatæblekerner og skrue lidt op for mynten og lidt ned for persillen. 
Ret: Tilbehør
Køkken: Mellemøsten
Keyword: Budgetmad, Farvestrålende mad, Grillmad, Hurtig mad, Vegetarisk

Deltag i samtalen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor meget kunne du lide opskriften?




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk