Jeg har en veninde, der ikke kan tåle hvede (hvilket ikke er det samme som at være gultenallergiker), så disse pølsehorn blev fremtryllet 🙂
Her er nok til 24 pølsehorn.
Ingredienser:
3 dl vand
1 dl yoghurt/creme fraiche/tykmælk
25 g gær
1 tsk. salt
2 tsk. sukker
1 æg + 1 æg til pensling
600 g sigtet speltmel
2 dl havregryn
12 alm pølser
Ketchup og/eller sennep.
Fremgangsmåde:
Gær blandes med lunkent vand. Yoghurt, salt, sukker og æg blandes i. Mel og havregryn blandes i. Æltes godt. Hæves 1 time.
Dejen deles i tre stykker, der hver rulles ud til en cirkel og skæres i 8 trekanter. Pølserne halveres.
Ketchup eller sennep smøres på hver trekant sammen med en pølse og trekanten rulles sammen.
Efterhæve 15 min. Pensles med æg og bages i 15 minutter ved 200 grader.