Mini citrusmåner

1.8K

For noget tid siden kastede jeg mig ud i at lave en variation af den klassiske citronmåne, min citrusmåne lavet med en kombination af citron og lime. Nu har jeg været i køkkenet igen for at lege med opskriften og har fremtryllet mini citrusmåner! Små, friske, lækre og lige til at sætte tænderne i 😀
Jeg brugte 2 silikone muffinforme til at lave månerne og det fungerede helt fint.
Mængde: 12 hele måner (24 halvmåner)

Mini citrusmåner
Mini citrusmåner

Fremgangsmåde

Dej 1
1 vaniljestang
125 g rørsukker
250 g stuetempereret smør
110 g flormelis
3 hele æg
5 æggeblommer
190 g hvedemel
50 g majsstivelse
Revet skal og saft af 2 vasket lime

Dej 2
125 g marcipan
85 g sukker
50 g stuetempereret smør
1 æg

Citronglasur
Revet skal af 1 vasket citron
Saft af ½ citron
150-200 g flormelis

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 190 grader.

Dej 1
Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv. Rør smør, rørsukker, flormelis og vanilje luftigt. Tilsæt æg og æggeblommer et æge/æggeblomme af ad gangen under omrøring. Stop, når massen er ensartet. Bland hvedemel og majsstivelse og sigt det ned i dejen.Tilsæt revet limeskal og -saft og vend det hele sammen.

Dej 2
Ælt marcipanen og sukkeret sammen med hænderne. Ælt smørret i lidt ad gangen. Når alt smørret er æltet med, tilsættes ægget.

Vend Dej 1 og Dej 2 sammen. Smør 2 silikone muffinforme med smør og fordel dejen i dem. Fyld formene godt op. Kagerne hæver ikke meget. Bag kagerne i ovnen ved 190 grader i 35-40 minutter, til den er godt gylden og giver efter ved et let tryk. Sluk for ovnen og giv kagerne 10-15 minutter ved eftervarme. Afkøl kagerne helt og tag dem forsigtigt ud af formene.

Glasur
Riv skallen af citronen og lad den revne citronskal lufttørre, indtil kagerne skal glaseres.
Rør citronsaft og flormelis sammen til en tyk glasur og smør den på kagerne. Drys med citronskal. Hvis du vil skære månerne over til halvmåner, så vent med at gøre det til lige før du serverer kagerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk