Medister med det hele

2.5K

Nogle gange har man bare lyst til dansk hyggemad uden for mange dikkedarer. Så i dag stod den på medisterpølse med kartoffelmos, ærter, syltede rødbeder og sovs. Nu havde jeg lidt spidskål i køleskabet, så det blev hakket og stegt med 🙂 Sovsen er min standard svinesovs – også kaldet “Here piggy, piggy!”. Jeg har endnu ikke fundet et stykke svinekød, den ikke ville være venner med.

Medisterpølse med kartoffelmos, ærter, stegt kål, syltede rødbeder og sovs
Medisterpølse med kartoffelmos, ærter, stegt kål, syltede rødbeder og sovs

Ingredienser

Medisterpølse
4-5 mellemstørrelse bagekartofler
Frosne ærter
½ spidskålshoved
Lidt mælk
Lidt smør
Salt og peber
Syltede rødbeder

Here piggy, piggy sovs
Madlavningsfløde (gerne Cremefine 7 %)
1 tsk. svinebouillon
1 tsk. grønsagsbouillon
Lidt estragon
lidt brændenælde
lidt sennepspulver
1 spsk. hvidvinseddike
evt. lidt hakket persille
Salt og peber

Fremgangsmåde

Skral kartoflerne og kog dem til de er møre (ca. 20 minutter). Hak spidskålen i strimler. Steg medisterpølsen under låg ved svag varme i ca. 15 minutter, tilsæt spidskål og en smule mere fedtstof og steg ved middelvarme i 5 minutter mere.
Bland alle ingredienserne til sovsen i en lille kasserolle, varm op og smag til. Tilsæt evt. lidt af kartoffelvandet. Hvorfor? Fordi der er masser af glutamin i kartoffelvand. Glutamin/Glutamat er det du smager, når du smager umami 🙂
Kog ærterne i et par minutter med lidt salt og hæld vandet fra. Hæld vandet fra kartoflerne, mos dem med et stort piskeris. Tilsæt gradvist salt, mælk og smør og pisk videre indtil du opnår den konsistens, der gør dig glad.
Server med rødbeder og nyd lidt god dansk hyggemad 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk