Nachos er alletiders hyggemad og snack og den her version er ingen undtagelse. Lækker, simpel og hurtig at lave. Nyd den sammen med et par kolde øl eller et koldt glas vin og et par gode venner 🙂
Ingredienser
[checklist]
- 1 pose tortillachips
- 250 g kylling (bryst eller inderfilet)
- 2 spsk tacosauce
- 1 spsk ranch dressing (hvidløgsdressing kan også bruges)
- 1-2 tsk chiliflager
- salt og peber
- Olie til stegning
- revet cheddarost
- 2 forårsløg
- 2 tomater
- evt. creme fraiche
[/checklist]
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 175 grader.
Krydr kyllingen med med salt og peber og steg i lidt fedtstof indtil den er gennemstegt. Skær kyllingen i mundrettestykker og bland med tacosauce og ranch dressing. Smag til med chili, salt og peber. Hak forårsløg og tomater. Find et ovnfast fald frem eller ramekin skåle, hvis du har lyst til at portionsanrette, men jeg synes at nachos godt må være en deleret. Det er en del af charmen. Læg halvdelen af tortillachipsene i faldet, herefter halvdelen af kyllingestykkerne, osten, forårsløgene og tomaterne – gentag med den anden halvdel. Bag i ca. 15 minutter til osten er smeltet og gylden. Server med en klat creme fraiche ved siden af og smovs!