Berusede thailandske nudler (Pad Kee Mao)

7.7K

Det er 100 år og en sommer siden, jeg sidst har lavet en ordentlig stir-fry – men kulden og mørket kalder altså på farver på tallerkenen.

Pad Kee Mao er en af mine absolutte favorit-thairetter (og ikke kun på grund af navnet 😆). Det er en stærk – nogle gange virkelig stærk – gaderet med nudler i en intens, superlækker sauce, og den tager nærmest ingen tid at lave.

Du kan variere både grøntsager og protein, så den er oplagt som “brug hvad du har”-ret, når køleskabet skal tømmes.

Vil du lave den helt klassisk, skal du have fat i thailandske chilier – også kendt som bird’s eye chili. Jeg havde nogle tørrede liggende og supplerede med en frisk, helt almindelig chili fra supermarkedet. Personligt kunne min godt have været en tand stærkere, men styrken bestemmer du selvfølgelig selv.

Kan du ikke finde de små, stærke chilier, så brug dem fra supermarkedet og justér med lidt Sriracha eller en anden chilisauce. Det er ikke 100 % autentisk – men det fungerer.

Det samme gælder lys soja og thailandsk basilikum. De kan fint erstattes af almindelig soja og den klassiske basilikum fra grøntafdelingen. Det kommer stadig til at smage super lækkert.

Berusede thailandske nudler (Pad Kee Mao)

En dejlig stærk thailandsk stir-fry, der giver dig sved på panden
Servings 2 personer
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 30 minutter

Ingredienser

  • 200 g tørrede brede risnudler de samme som man ville bruge til Pad Thai
  • 2 spsk sesam olie
  • 3 fed hvidløg
  • 2 Thai chilier (Bird's eye chili) kan erstattes med alm. chilier og lidt chilisauce
  • ½ rødløg
  • 230 g kyllingeinderfilet kan erstattes med brystfilet eller fx gris i tern
  • 1 spsk fiskesauce
  • 3 forårsløg
  • 2 gulerødder kan udlades eller erstatte med andre grøntsager
  • ½ broccoli kan udlades eller erstatte med andre grøntsager
  • 1 stor håndfuld thailandsk basilikum kan erstattes med alm. basilikum
  • 2 både lime
  • ½ chili til pynt kan udlades

Sauce

  • 3 spsk østerssauce
  • spsk lys soja kan erstattes af alm. soja
  • spsk alm. soja
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk vand

Sådan gør du

  • Hak hvidløg og chilier fint og sæt til side i en skål. Skær rødløg midt over og i skiver og sæt til side i en separat skål.
  • Skær broccoli i små buketter, gulerødder i tynde skiver eller fine stave og forårsløg i mundrette stykker.
  • Skær kyllingen i mundrette stykker.
  • Bland alle ingredienserne til saucen sammen i en lille skål.
  • Kog nudlerne efter anvisningerne på pakken. Gør det i usaltet vand, da nudlerne vil tage smag fra saucen og vi vil ikke have det for salt. Dræn og sæt til side.
  • Varm olie i en wok eller på stor pande. Steg hvidløg og chili i ca. 20 sek. i olien. Tilsæt rødløg og sauter 1 minuts tid. Tilsæt kylling, broccoli, gulerødder og fiskesauce og sauter videre i 2-3 minutter til kyllingen er gennemstegt og grøntsagerne er så bløde som du gerne vil have det.
  • Tilsæt saucen, nudlerne og forårsløg og sauter i 1 minut.
  • Smag til med chilisauce, hvis du bruger det.
  • Tag retten af varmen og vendt basilikummen i. Smag
  • Server med evt. ekstra frisk chili og en skive lime.
Ret: Hovedret
Køkken: Thailandsk
Keyword: Fjerkræ, Hurtig mad, Kylling, Stærk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor meget kunne du lide opskriften?




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk