Menu

Restaurant Wohlert – Dining week 2016

  • Details
  • Leave a Comment
  • Related Items

Nogle af jer har måske hørt om Schæffergården, der er et hotel og konferencecenter i Gentofte, ejet af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde. Hvad de færreste dog ved er at hotellet har en virkelig god restaurant – Restaurant Wohlert. Min mor har altid været meget glad for stedet, så da de i år havde valgt at være en del af dining week var det en oplagt mulighed for at opleve stedet selv og tage min mor ud til en god middag.

Jeg var på absolut ingen måde skuffet. Der var kælet for detaljerne og personalet var super sødt.

Restaurantenfløjen er tegnet af William Wohlert, der er mest kendt for at have tegnet Louisiana, så stilen er rendyrket dansk design. Det er ok med mig – Jeg kan godt lide at sidde på Arne Jacobsens 7’er stol. Der er plads til min lidt for store bagdel 😉

Vi starter med et glas prosecco og en lille appetizer, de har valgt at inkludere gratis. Proseccoen er præcis som den skal være. Ikke for sød, ikke for tør og passer fint til stenbiderrognen vi får serveret. Vi vælger at tage den tilhørende vinmenu.

Stenbiderrogn med dild og rødløg

Stenbiderrogn med dild og rødløg

Forretten er Fanø laks med syrnet fløde, syltede løg, brøndkarse, mayo på røget torskerogn og ristet boghvede. Til den får vi en new zealandsk riesling, der spiller smukt op til den fede fisk. Laksen er fast i kødet, de syltede løg er lige som de skal være og jeg renser min tallerken for det sidste af dressingen med det tilhørende brød – Der i øvrigt er rigtig lækkert.

Fanø laks med syrnet fløde, syltede løg, brøndkarse, mayo på røget torskerogn og ristet boghvede

Fanø laks med syrnet fløde, syltede løg, brøndkarse, mayo på røget torskerogn og ristet boghvede

Hovedretten er kalvemørbrad med urter, stegt polenta rørt med flødeost, brunet selleripuré, fintskåret marineret knoldselleri og en rødvinsauce med citrontimian. Kødet falder næsten fra hinanden, så mørt er det. Polenta er rigtig lækker, sellerien er dejligt og rødvinsaucen er krydret uden at blive for kraftig til kalven. Vinen vi får til er indkøbt til lejligheden. Ud af i alt 70 producerede flasker har restauranten anskaffet sig 55. Druen hedder Teroldego og dyrkes primært i den nordlige del af Italien. Mit første indtryk er at den er fin, men ikke sådan voldsomt ophidsende. Det ændrer sig dog, da jeg smager den sammen med maden. Her er den perfekt afstemt og komplimenterer kalven, hvor mange en anden rødvin ville have været for kraftig.

kalvemørbrad med urter, stegt polenta rørt med flødeost, brunet selleripuré, fintskåret marineret knoldselleri og en rødvinsauce med citrontimian

kalvemørbrad med urter, stegt polenta rørt med flødeost, brunet selleripuré, fintskåret marineret knoldselleri og en rødvinsauce med citrontimian


kalvemørbrad med urter, stegt polenta rørt med flødeost, brunet selleripuré, fintskåret marineret knoldselleri og en rødvinsauce med citrontimian

kalvemørbrad med urter, stegt polenta rørt med flødeost, brunet selleripuré, fintskåret marineret knoldselleri og en rødvinsauce med citrontimian

Før desserten kommer på bordet bliver der hældt lidt mere vin i vores glas og vi får at vide at de har et lille ostebord, som de gerne vil præsentere for os, hvis vi kunne have lyst til det. Min mor er allerede godt mæt, så hun takker pænt nej, men nu er jeg jo madskribent og skal prøve lidt af det hele, så jeg takker ja. Jeg får en ny tallerken til brød, en ny brødkurv med mere af deres gode lyse og mørke brød og nogle dejlige rugkiks og en af deres souschefer kommer hen med en bræt med 7 forskellige oste og 3 slags tilbehør og fortæller ret uddybende om ostene. Der alle er danske og de fleste økologiske. Tilbehørene består af lokal honning, appelsinmarinerede kumquats og blandende hjemmeristede nødder. Jeg vælger at tage 2 faste oste og en hjemmerørt ost og al tilbehøret. Den tallerken betaler jeg forøvrigt 120 DKK for. Lidt pebret, hvis man bare ser på min tallerken, men beskrivelserne var spændende og sjove og man kan virkelig mærke at de brænder for det, så rent oplevelsesmæssigt var det klart pengene værd.

Ostebrættet

Ostebrættet


Min ostetallerken

Min ostetallerken

Vi får igen lige toppet vores glas rødvin af (guderne forbyde at vi tørster) og får lov til at slå lidt mave, før desserten kommer på bordet. Wolhert får uden tvivl bonuspoint for at toppe vinglassene af – 2 gange endda! Det ser man altså sjældent i København, når man køber en vinmenu til 200 DKK.

Desserten er citronfromage, kærnemælksis, ristet krydderkage, syltede blommer og hasselnødder. Desserten smager også godt. Jeg er især pjattet med kærnemælksisen. Jeg har dog en enkelt lille kritik – og det er aftenens eneste kritik. De ristede stykker krydderkage spiller bare ikke så godt med resten af retten. De har en bittert eftersmag, jeg ikke synes passer til. Så jeg spiser kun det ene stykke og lader det andet ligge. Så var det heller ikke værre end det 😉 Til det får vi en østrigt dessertvin, der er sød, men også har en masse frugtsyre, så den er smukt balanceret. Jeg beder om at se flasken, så jeg kan gemme den på min app, Vivino, for sådan en flaske vin jeg gerne have derhjemme!

Citronfromage, kærnemælksis, ristet krydderkage, syltede blommer og hasselnødder

Citronfromage, kærnemælksis, ristet krydderkage, syltede blommer og hasselnødder

Alt i alt:
Det er super klasse af Wolhert at inkluderer et glas bobler og en lille appetizer uden ekstra pris. Det samme med de små opfyldninger af rødvinen. Det koster ikke det store ekstra for dem, men giver gæsterne den lidt bedre oplevelse og signalerer meget tydeligt hvilken slags restaurant de er og gerne vil være. Ostebrættet var også et lækkert lille touch, jeg ikke havde regnet med at se til Dining Week. Vi fik mere end valuta fore vores 225 DKK! Maden var generelt rigtig god, der var kælet for detaljerne og personalet var virkelig sødt. Jeg kan varmt anbefale stedet. De kører med månedens signaturmenu, som også var den de udbød til Dining week og den koster normalt 345 DKK med en tilhørende vinmenu på 3 glas til 285 DKK. Man kan også opgradere til 4 retter og 4 glas vin for samlet 130 DKK mere. De har også nogle fordelagtige tilbud på overnatning og middag, hvis man vil gøre det mere ud af det. De har en stor parkeringsplads og ligger kun 800 m fra Jægersborg station, hvor både linje A og linje E stopper, så det er også let at komme til med offentlig transport.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.