Lemonade med hjemmelavet citronsirup

6.8K

Jeg elsker lemonade og kunne drikke det året rundt, men især her i foråret og om sommeren er det bare det rene luksus. Kunsten ved en god lemonade er – for mig – at finde den rigtige balance mellem sødme og syrlighed.

Noget der gør den her opskrift på lemonade ekstra lækker er at jeg laver en citronsirup med skallen fra citronerne. Jeg synes at det lige giver lemonaden et lille ekstra citrus boost og dybde. For at lave citronsiruppen er det vigtigt at du bruger økologiske citroner, som ikke er blevet overfladebehandlet.

Personligt, så kan jeg godt lide at blande min lemonade op med danskvand, så vi nærmest kommer over i en lemonade sodavand, men helt almindeligt vand kan bestemt også gøre tricket.

Skulle du have lyst til at prøve noget andet end den klassiske lemonade, så har jeg også en ekstra frisk lemonade med ingefær og en lidt sødere lemonade med litchi.

Lemonade med citronsirup

Antal 2 l (færdig blandet lemonade)
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 15 minutter

Ingredienser

  • 4 økologiske citroner
  • 200 g lyst rørsukker alm. hvidt sukker kan også fint bruges
  • 1,5 dl vand
  • vand eller danskvand til at blande op med

Sådan gør du

  • Skyl citronerne og riv det yderste af skallen.
  • Bland vand, sukker og citronskal i en lille gryde og varm op til kogepunktet. Tag din citronsirup af komfuret og lad den køle lidt ned.
  • Press citronerne. Hvis du vil have en helt klar lemonade, skal du si citronsaften.
  • Når siruppen er kølet lidt af, sier du skallerne fra og blander med citronsaften.
  • Du kan nu blande din lemonade op med vand eller danskvand. Jeg foretrækker blandingsforholdet 1:3, men prøv dig frem.
Ret: Drinks
Køkken: Dansk
Keyword: Lemonade, Sommer

Deltag i samtalen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor meget kunne du lide opskriften?




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk