Jeg kom på et tidspunkt meget på en lille tapas restaurant inde i København. Keko, den meget underholdende katalaner, der ejede stedet laver nogle helt fantastiske farserede auberginer. Ren foodgasme! De her aubergine er måske ikke helt lige så gode som Kekos, men gode er de!

Ingredienser
Farseret aubergine
1 aubergine
300 g hakket oksekød
1 lille løg eller ½ stort
1-2 fed hvidløg
1 tsk oregano
½ tsk timian
½ basilikum
1 nip chili
3-4 spsk tomatpure
Salt og peber
Revet ost
Perlebygsalat
175 g perlebyg
1 spsk olivenolie
1 spsk hvidvinseddike
1½ tsk konc. tomatpure
2 tomater
1 lille dusk persille
Salt og peber
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 200 grader.
Halvér auberginen og skær indmaden ud så der er ca. ½ cm kant tilbage. Skær auberginekødet i små tern og hak løget. Svits kødet i lidt olie sammen med hakket løg, auberginetern og presset hvidløg. Tilsæt krydderier og tomatpuré og smag til med salt og peber. Læg de halve auberginer i et ovnfast fad og fordel kødet i dem. Drys med revet ost og bag dem i ovnen i ca. 25 min. Kog perlebyg i rigeligt letsaltet vand 15-20 min. til de er møre, hæld vandet fra. Lav en dressing af olivenolie, hvidvinseddike, hakket persille. Hak tomaterne groft og bland dressing og tomater med perlebyg. Smag til med salt og peber.