Brasserie Degas – Dining week 2016

1.8K

“Klassisk fransk mad, men danske portioner”

På Vesterbro ligger der en lille fransk perle, Brasserie Degas. Jeg har hørt godt om den fra madglade venner, så den skulle da bestemt prøves!
Indretningen er simpel, men med et par små finurligheder, der giver stedet karakter og charme. Tonerne var varme og der var masser af stearinlys, så stedet emmer hygge og intimitet.
Tjenerne var rigtig søde og hjælpsomme. De kom flere gange i løbet af aftenen for at tjekke at alting var som det skulle være 🙂

Varme og hygge på Brasserie Degas
Varme og hygge på Brasserie Degas

De havde en vinmenu til 200 DKK. Vi kunne vælge mellem 2 hvidvine til forretten; en sød eller en tør. Der var en lækker bordeaux til hovedretten og til der var en rødvin til hovedretten og til desserten kunne man igen vælge; denne gang mellem moscato d’asti (ikke det du tænker, en rigtig en. Stadig for sød til mig, men faktisk en fornuftig nok vin) eller late bottle vintage port. Jeg spurgte pænt om jeg kunne få lov til at få en helt tredje hvidvin til forretten (samme prisklasse som de andre to) og tjeneren fortalte os pænt at jeg kunne godt få et glas, men min kammerat måtte vælge noget andet, da han kun lige havde nok til et glas tilbage.

Mens vi sad og ventede på forretten fik vi en lille snack. Vandbakkelser med salt i stedet for sukker og lidt ost.

Vandbakkelser med salt i stedet for sukker og lidt ost.
Vandbakkelser med salt i stedet for sukker og lidt ost.

Forretten var foie gras terrine på en salat med syltede kastanjer, tørret andebryst, valnødder, svampe, bladselleri og tomat. Smukt anrettet, fantastisk salat, foie gras som det skal være og både mig og min kammerat var tilfredse med vores vine. En meget fin lille detalje – brødet til bordet var anrettet i lag. Store stykker nederst, så lidt mindre stykker og til sidst små stykker på toppen.

foie gras terrine på en salat med syltede kastanjer, tørret andebryst, valnødder, svampe, bladselleri og tomat
Foie gras terrine på en salat med syltede kastanjer, tørret andebryst, valnødder, svampe, bladselleri og tomat

Hovedretten var stegt andebryst lagt i en rosette omkring sauteret savoykål og bacon, med karameliseret perleløg og fritteret selleri samt rødvinsreduktion. Jeg duftede maden før tjeneren overhovedet satte den foran mig. Den forførende duft af en rigtig god rødvinssauce. Vinen var perfekt balanceret til retten. Jeg har et lille bitte men – og jeg kan næsten ikke tro at jeg siger det her, det virker næsten blasfemisk, men jeg kunne godt have undværet baconen i retten. Den spillede ikke helt med de andre ting. Det er så også min eneste kritik af aftenen.

Stegt andebryst lagt i en rosette omkring sauteret savoykål og bacon, med karameliseret perleløg og fritteret selleri samt rødvinsreduktion
Stegt andebryst lagt i en rosette omkring sauteret savoykål og bacon, med karameliseret perleløg og fritteret selleri samt rødvinsreduktion

Jeg havde set meget frem til desserten og jeg var på ingen måde skuffet. Man ser generelt ikke det her niveau af dessert i Dining Week, så bonuspoint til Degas for det! Desserten var en orb af mørk chokolade med guld på toppen, pære, mynte og vaniljeis indeni, karameliserede hasselnødder og varm chokoladesauce. Chokoladesauce blev først hældt udover desserten ved bordet, så vi kunne nyde synet. Tjeneren var meget samarbejdsvillig, så jeg kan vise jer billeder af hele processen. Ikke alene var desserten flot, den smagte også dejligt og vores valg af vin, late bottle port, var helt rigtig.

orb af mørk chokolade med guld på toppen, pære, mynte og vaniljeis indeni, karameliserede hasselnødder og varm chokoladesauce
Orb af mørk chokolade med guld på toppen, pære, mynte og vaniljeis indeni, karameliserede hasselnødder og varm chokoladesauce

Alt i alt? Stemningen er lækker, maden var god, tjenerne var søde og som en af dem sagde med et glimt i øjet: “Ja, maden er klassisk fransk, men portionerne er danske”. De får en varm anbefaling herfra. Skulle I have lyst til at stikke snuden forbi, så kan I gøre det til rimelige pæne. Dagens menu koster 310 DKK med en tilhørende vinmenu til 200 DKK.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk