Famo Metro

Jeg har én regel, der aldrig bliver brudt og det er at vi går ud og spiser på min fødselsdag. Jeg laver med stor glæde mad til alle mulige andre lejligheder, men den dag, så vil jeg forkæles 🙂

Efter megen debat med mig selv, besluttede jeg mig for at vi i år skulle prøve Famo Metro, det nyeste skud på FAMOs stamme, der serverer god, klassisk italiensk mad.
Restauranten har til huse i små moderne lokaler ved Lille Trianglen og vi bliver varmt budt velkommen af vores værtinde, der lidt undskyldende sætter os ved siden af et bord med et lille flag på og spørger om det er ok at vi skal sidde ved siden en lille fest. Jeg smiler og fortæller hende at det er helt i orden, siden det også er min fødselsdag og fluks får vi også et lille flag. Det er alligevel længe siden jeg har set det på en restaurant i den klasse, men det er da sødt.

Indretningen er simpel og lidt rå, men formår stadig at være hyggelig. Aftenens oste står fremme og det samme gør deres pålægsmaskine og der er åben ind til køkkenet. Det er detaljer, jeg personligt synes er ret charmerende.

Vi starter med et at få et glas bobler, en herlig blanc de blanc, der smager af noget. Vi giver 100 kr. pr. glas.

Menukortet er ganske enkelt de har 5 retter (antipasti, risotto, pasta, hovedret og dessert) og en lille ostetallerken og man kan vælge hvor mange retter man vil have. Vi går all out og tager hele kortet, så 5 retter + ost. Det skal vi give 450 kr. for og jeg kan allerede nu afsløre at det er virkelig godt givet ud!

Vi vælger den tilhørende vinmenu, der består af 4 vine, som også koster 450 kr. Nu tænker du sikkert at det er 4 glas vin, men det er det så ikke. Når man køber en vinmenu, så er de generøse med vinen og før aftenen er gået har vi fået 2 store glas af hver af vinene, faktisk 3 glas af den ene rødvin. Det var en god ting at jeg ikke skulle på arbejde dagen efter, for vi sejlede hjem.

Antiopasti’en består af 4 små retter, vi får serveret lidt af gangen. Til disse får vi en lækker og simpel hvidvin.

Vi starter med parmaskinke med grillede peberfrugter – simpelt og lækkert.

Herefter får vi serveret polenta med stegt grønkål og parmesanost og ost og spinat kugler med grillede tomater.
Det hele smager dejligt, men jeg bider især mærke i hvor godt den stegte kål og parmesanflagerne spiller sammen. Det er noget jeg skal eksperimentere med selv!

Den sidste antipasti er en af mine personlige favoritter, klassisk carpaccio med lidt olivenolie, rucola og parmesan.

På dette tidspunkt kommer en italiener slentrende gennem restauranten, som med stor glæde hilser på alle, ønsker mig (og den anden fødselar) tillykke og fortæller mig at han er min fødselsdagsgave. Det klukker vi lidt af, for så bliver det da ikke mere stereotypisk italiensk (ment på den bedst mulige måde).
Det viser sig at det er ejeren, der er forbi 🙂

Efter antipastien får vi lov til at vente lige længe nok på næste ret og det er generelt ikke et sted, man skal tage hen, hvis det skal gå tjept, men hyggeligt, der er det bestemt.

Vi får vores risotto sammen med den næste vin. En let og lækker rødvin. Vores tjener siger at den er ukompliceret og jeg løfte øjenbrynet af ham, for godt nok er den let, men ukompliceret er den ikke. Han giver os ret, men sammenholder den med den anden rødvin vi skal have den aften og i forhold til den – så er den ukompliceret (det viser sig at han har ret i det).
Risottoen er meget enkelt – Fond, hvidvin og artiskokker. Den smelter på tungen, præcis som en god risotto skal. Jeg er lidt ked af det, da min tallerken er tom.

Vi fortsætter med det lette rødvin til pastaretten. Dagens pastaret er pasta alla puttanesca. Det er en krydret pastaret med bl.a. chili, ansjoser og kapers. Det er en af de pastaretter, der kan gå så frygteligt galt, hvis der ikke er balance mellem ingredienserne, men her var der selvfølgelig ingen slinger i valsen og vi nyder vores slemme (puttanesca betyder luderens) pasta med stor glæde.

Vi er nu lidt over halvvejs i vores måltid og vi er allerede lidt mætte … Jeg gruer lidt for om vi kan komme igennem det hele.

Vi får den næste rødvin serveret og her er der power på! Det er en stor, fyldig og kompleks rødvin. Lidt lige som mig 😉

Hovedretten er braiseret grissebasse med mos og en let sauce. Det lyder ærlig talt ikke super ophidsende, men da vi smager på det, er det som at høre englene synge. Grisen smelter på tungen og er ikke fedtet, bare ufatteligt mør og lækker. Mosen er delikat og saucen smager af meget mere end man lige skulle tro og det hele spiller smukt sammen. Det er lige før vi sidder og mmmm’er af lykke.

Til desserten og osten får vi en rimelig sød dessertvin.
Dagens dessert er endnu en klassiker – Tiramisu.
Her rammer de også helt rigtigt og den er god og fast (jeg oplever ofte at tiramisu er lige flydende nok).

Ostetallerkenen består af 3 forskellige oste. 2 faste og en lidt blødere. Min veninde er ikke meget for at spise ost sammen med den søde dessertvin. Hun prøver det, men det er ikke lige hende, så jeg drikker hendes dessertvin og vi får et par ekstra glas af den lette rødvin (ingen ekstra omkostninger).

Så alt i alt får vi reelt 9 retter (4 antipasti, risotto, pasta, gris, tiramusi og ost) til 450 kr, 9 glas vin til 450 kr, 1 flaske vand til 25 kr pr person og 1 glas bobler til 100 kr. Så vi giver samlet set 1025 kr pr. person for hele herligheden. Vi vælger at give 100 kr. i drikkepenge for virkelig god service, så vi ender på 1075 kr. person. Det er fundet til de penge! Jeg kan kun på det aller varmeste anbefale at I tager forbi Famo Metro – Men ikke på en dag, hvor det skal gå hurtigt og nok helst en dag, hvor I kan sove længe dagen efter 😉