Bar’Vin

38

Du er sikkert gået forbi mange gange og har aldrig opdaget denne lille perle i skindergade. Og det er en skam! De har også holdt lukket i en længere periode pga. ombygning, men Bar’Vin er langt om længe åben igen og så skulle jeg da forbi og se om stedet er så godt som jeg huskede!
Min gode veninde og jeg havde været til en lille uformel vinsmagning med en af vores favorit sydafrikanske vinmagere, der var forbi Danmark og som I måske også ved så er min første kogebog også lige udkommet, så det skulle vi da fejre!
Vi ankommer til restauranter og bliver mødt en af en sød tjener og vist til vores lille 2 mands bord. Stilen er enkel og ren, men stadig hyggelig. Jeg kan godt lide de røde lamper.

img_8708_1

Vi tager deres signatur menu, som består af Cecina de Leon (lufttørret okseinderlår) med frisk mozzarella og lidt olivenolie, tartar og en rigtig Côte de Boeuf med sauce choron og årstidens grønt. Så kød + ost, råt kød og kød + sovs + grønt – Se det, er en 3 retters menu jeg kan sige ja til!
Hvis jeg skal komme med en lille kritik, så er det at jeg synes at deres vinmenu er ret dyr i forhold til deres menukort. Men siden vi skulle have kød + kød + kød, så var der ingen tvivl om at vi skulle have rødvin, så vi valgte at dele en flaske. Jeg vaklede lidt mellem to flasker, men efter en smule samråd med tjeneren, så blev det en siciliansk rødvin, Etna Rosso, Contadino, Frank Cornelissen, 2013, gamle vinstokke, fantastisk jord og masser af smag. Den kostede 475 for en flaske og det var det helt rigtige valg!

Vi fik hurtigt vores Cecina og mozzarella og mmm … Lufttørret okseinderlår, rigtig god mozzarella og lidt god olivenolie er en smuk kombination. Det er enkelt og lækkert og havde de udskiftet mozzarellaen med burrata og givet retten et skvat mere olivenolie, så var jeg virkelig aldrig kommet videre! Jeg havde bare spist denne ret igen og igen og igen!

Cecina de Leon
Cecina de Leon

Efter denne dejlige delingstallerken fik vi vores tallerkener med tartar og som tjeneren sagde: “Jeg vil egentlig ikke fortælle jer alt for meget om retten på forhånd, da jeg mener at I skal opleve den uden forbehold”. Forret nr. 2 var på størrelse med en hovedret! Wow, der var meget tartar. Fantastisk tartar med fintskårne rådbedeskiver, svampe, rødløg og bagte kapers. Mam, man, man! Vi var lykkelige og det smagte fantastisk. Jeg levnede lidt da jeg havde en ide om at Côte de Boeuf’en ville fylde meget (og det gjorde den).

Tartar
Tartar

På Bar’Vin kommer de ud og præsenterer Côte de Boeuf’en før de tager den tilbage til køkkenet og skærer den ud. Det er en lille sød detalje, som jeg godt kan lide. Vi får kødet på bordet med en stor skål sauce choron og en gryde med årstidens grøntsager. Kødet er dejlig mørt og saucen er virkelig lækker. Sauce choron er en variation af bearnaise sauce, hvor man tilsætter tomat og bruger nogle lidt andre krydderurter. I grøntsagsgryden finder vi porrer,rødløg, kartofler, grønkål, gulerødder og sellerirod – alt sammen vendt kærligt med lidt smør og det smager fantastisk!

Côte de Boeuf
Côte de Boeuf

Udskåret Côte de Boeuf med sauce choron
Udskåret Côte de Boeuf med sauce choron

Årstidens grøntsager
Årstidens grøntsager

Det hele på tallerkenen
Det hele på tallerkenen

Under måltidet spotter jeg at de har min yndlings irske whiskey (Green Spot), så vi beder om et glas efter maden. De holder virkelig ikke igen, så de blev et par pænt store glas. Heldigvis er min veninde enig med mig i at den smager dejligt, så vi sidder og nyder den, mens vi snakker om måltidet og stedet. Vores konklusion er klokkeklar. Her kommer vi meget gerne igen!

Green spot
Green Spot

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2020. All rights reserved.
Luk