En hurtig og dejlig sommerlig opskrift 🙂 Opskriften kommer fra retnemt.dk, men jeg har lige rettet den lidt til hist og pist 😉
Ingredienser
Bulgur
2 dl bulgur
2 tsk grøntsagsbouillonpulver
1 tsk tomatpuré
Kalkunfiletter
300 g kalkunbryst
1½ tsk herbes de Provence
2 tsk olivenolie
salt og friskkværnet peber
2-3 citronbåde
Salat
1 ds artiskokhjerter
8 cherrytomater, ca. 125 g
1 gul peberfrugt
1 skoleagurk
½-3/4 dl feta i tern
Dressing
1 spsk citronsaft
2 tsk olivenolie
1 knsp sukker
¼ tsk herbes de Provence
1 fed hvidløg
salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Kog en kedel vand. Hæld bulguren i en skål, tilsæt grøntsagsbouillonpulver, ½ tsk salt, tomatpuré og hæld 4 dl kogende vand over. Rør rundt, sæt en tallerken over skålen og lad bulguren trække i ca. 20 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Hæld artiskokhjerterne i en sigte, spul dem med koldt vand og lad dem dræne godt af. Skær dem i kvarter. Skyl grøntsagerne. Halvér tomaterne, skær agurken i skiver og peberfrugten i tern.
Kom alle ingredienserne til salaten i en skål eller på et lille fad. Pres hvidløget og rør dressingen sammen og vend den sammen med salaten. Stil evt. salaten på køl, mens kødet tilberedes.
Tør kødet af med køkkenrulle. Rør 3/4 af provencekrydderiblanding sammen med olivenolie og salt og peber efter smag. Smør blandingen på begge sider af kødet. Steg kødet på en varm grillpande eller over glødende kul 4-5 minutter på hver side. Server med et par citronbåde som tilbehør.