Mintchokolade panna cotta

1.2K

Jeg dyrker panna cotta ret meget for tiden og da min kusine kom forbi med pakke after eight, blev jeg inspireret. Da begge mine svigerinder holder af mintchokolade, ville jeg da være et skarn, hvis jeg ikke gav det et skud.
Det var et godt skud og jeg glæder mig meget til at kunne servere denne lækre dessert for dem 🙂

Mintchokolade panna cotta med after eight og mandelkrokant
Mintchokolade panna cotta med after eight og mandelkrokant

Ingredienser

Mint panna cotta
150 g fløde
25 g sukker
2-3 dråber pebermynteolie
Kornene fra 1 vaniljestang
1 blad husblas
evt. grøn frugtfarve

Chokoladeganache
60 g mørk chokolade
80 ml piskefløde

Pynt
2 after eight
Mandelkrokant

Fremgangsmåde

Udblød 1 blad husblas i koldt vand. Kog fløde og sukker op og bland vaniljekornene i. Tilsæt pebermynteolie og frugfarve. Knug vandet fra husblassen og smelt det i fløden. Fordel fløden i de skåle du vil servere panna cottaen i. Sæt på køl i ca 1 ½ time.
Smelt chokoladen i et vandbad og tilsæt langsomt piskefløde indtil du har en dejlig tykflydende ganache. Vær helt sikker på at panna cottaen er stivnet godt og hæld så ganachen på. Giv det et par minutter til at stivne lidt, sæt så et after eight i og drys med mandelkrokant. Lad desserten sætte sig i ca ½ time, server og nyd 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk