Jeg har været lidt sløj her de sidste par dage, så madlavning har ikke stået højt på min to-do liste.
Heldigvis er jeg forbedret på den slags situationer!
1-2 gange om året finder jeg min største gryde frem og bruger en søndag på at lave klar oksekødssuppe (ja, den opskrift skal I nok få ved lejlighed) og fryser det meste af suppen ned i portioner. På den måde har jeg altid en omgang grundsuppe ved hånden til bruge i supper og saucer.
I går lavede jeg en ret basal, men smagfuld og mættende suppe.
Ingredienser
Ca 1 l klar oksekødssuppe
3 gulerødder
1 porrer
1 løg
1-2 tomater
1 fed hvidløg
ca 50 gram glasnudler
Salt og peber
Fremgangsmåde
Skræl gulerødder, pil løg og hvidløg og skyl porrer og tomater.
Hak gulerødder, porrer, løg og tomater. Giv hvidløgsfedet et tryk med det flade af kniven, så det flækker en smule.
Varm suppen op til kogepunktet og tilsæt grøntsagerne. Lad det småkoge i 5-10 minutter indtil grøntsagerne er næsten møre. Smag til med salt og peber. Fisk hvidløget ud og tilsæt glasnudler. Kog suppen videre i ca. 3 minutter til nudlerne er færdige.