Disse små herligheder kan bruges som både snacks eller indgå i en buffet.
Jeg kan godt lide stærk hyggemad og har man en lille portion kødsovs til overs, så er de super at lave til lidt tv-hygge.
De er lidt kraftige, det kommer vi ikke udenom, men en god klat creme fraiche gør underværker. Derudover kan det generelt være ret sjovt at se store mænd stå og blive langsomt rødere og rødere, fordi “rigtige” mænd kan klare sig uden fraiche 😉
Ingredienser:
Kødsovs (som man nu kan lide den)
Revet cheddar
Tortillia chips (knust)
Friske jalapeños
Creme fraiche
Fremgangsmåde:
Lad kødsovsen som du kan lide den og stil den til side til at afkøle lidt.
Skær jalapeñoerne midt over og fjern kernerne.
Bland lidt cheddar i den lidt afkølede kødsovs.
Pyt kødsovs i jalapeñoerne.
Drys med knuste tortilla chips og mere cheddar.
Bag i varmluftsovn ved 175 grader i 25 min.
Lad de fyldte jalapeñoerne afkøle lidt og server med creme fraiche.