Dining week dag 3: Søren K – Klassisk og godt

1.1K

Dining week er en af mine yndlingsuger! Jeg vil muligvis gå så langt til at sige at jeg glæder mig mere til uge 7 end uge 52!
Det er sådan en god mulighed for at prøve nogle nye steder eller genopleve dejlige steder, man måske normalt ikke har råd til.
I år var jeg så heldig at få et godt nummer i køen og alle de restauranter, der var på min ønskeliste!
Så denne uge er jeg ude at spise tirsdag-lørdag 😀

Dag 3: Søren K

Jeg er kommet på Søren K en gang … eller to eller tre og maden er generelt god. Da vi denne gang var 3 ude og spise, fik vi et af “sofaarrangementerne”, hvilket var super lækkert, da Søren K normalt skubberne bordene lidt sammen til Dining week.
Vi lagde ud med en lille velkomst drink. Vodka med hyldeblomst, mynte og lime. Ideen var god nok, men jeg tror at det ville have været bedre, hvis de havde tilsat lidt danskvand, så den havde boblet lidt.
Der var en vinmenu til 190 DKK, som vi også valgte at takke ja til.

Forretten
Nødderne, den fintskårne græskar og fisken spillede smuk sammen. Vinen, en Rheingau, Riesling, Graf Von Kanitz, spillede smukt op til maden.
Tjeneren glemte at give os brød med til retten, men det var ikke en dødssynd og da vi gjorde opmærksomme på det, blev vi kompenseret med gratis kaffe/te og et lille stykke kage efter desserten.

Letsaltet og bagt lange med dildcreme og vinaigrette på græskar, græskarkerner og nødder
Letsaltet og bagt lange med dildcreme og vinaigrette på græskar, græskarkerner og nødder

Hovedretten
Kødet var perfekt pink, saucen dejlig, sellerien meget lækker og palmekålen stadig sprød at bide i! Søren K bruger generelt en del kål i deres madlavning og de har helt styr på hvordan man gør det! Rødvinen var dejlig og spillede helt rigtigt op til maden. En Languedoc, Le Rouge, Domaine de L’Ocre Rouge.

Krogmodnet oksetykstegsfilet fra Grambogaard med sauce gastrique, røget og karamelliseret selleri, stegte svampe og palmekål
Krogmodnet oksetykstegsfilet fra Grambogaard med sauce gastrique, røget og karamelliseret selleri, stegte svampe og palmekål

Desserten
Vi fik forretten og hovedretten ret hurtigt efter hinanden, så vi ville gerne vente lidt med desserten. Vi hyggede os og snakkede, men da vi bad om desserten fik vi portvinen, vi skulle drikke til desserten, men var nødt til at bede en gang mere om at få selve desserten, før de huskede det.
Da vi så fik desserten var den rigtig dejlig.Den røde syre gav et lille pift til retten. Portvinen var en tawny fra Vincent Bouchard. Normalt ville jeg sige at man skulle have en ruby og ikke en tawny portvin til chokolade, men den her var ret mørk i farven og havde dybden til at spille op til chokoladen – Hvilket var dejligt, da jeg foretrækker tawny!

Blødende chokoladefondant med æble og vaniljecreme med citron
Blødende chokoladefondant med æble og vaniljecreme med citron

Kaffe og avec
Vi fik som sagt gratis kaffe og te med et lille stykke mazarintærte med whisky-karamel topping. Halvvejs gennem vores kaffe, spurgte tjeneren om vi ikke ville drikke vores kaffe færdig ude i cafeen, da han skulle bruge bordet til næste runde. Han tilbød at kompensere os med et glas whisky eller Bailey’s. Jeg var lidt skarp og fik han til at give os et par glas af den blødeste whisky på deres kort (der stod til 125 DKK glasset) 🙂

Springbark fra 1997
Springbark fra 1997

Jeg snakkede lidt med vores tjener om whisky og det kom frem at han ellers havde været ved Bar’Vin, der har Danmarks bedste sauce Charon, og bare lige var indenfor ved Søren K at give en hånd. Jeg var ude med et friskt par, så de var da ikke blege for at foreslå at siden vi jo nu havde noget at snakke om, så kunne hans drikkepenge jo være en date med mig! Han fik navnet på min blog og nu må vi se om han skriver!

ALt i alt: Søren K er Michelin anbefalet og har været det i et par år efterhånden og det er velfortjent. Det kan godt være at der har været et par små bump på vejen, men jeg er aldrig gået derfra utilfredsstillet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk