chokoladetærte med saltkaramel

1.4K

Jeg faldt over denne opskrift på nemlig.com og efter jeg læste ordet saltkaramel, var jeg nødt til at teste den med det samme!
Saltkaramel er stille og roligt blevet mere populært i Danmark, men jeg synes stadig er vi er for tøvende med saltet. Man skal altså kunne smage det!
Ifølge opskriften skal man bruge en lille tærteform på 17 cm i diameter. Sådan en havde jeg ikke lige ved hånden, så jeg improviserede med et ovnfast fad og det virkede fint.
Den her lækkerbiksen er tung! MEGET tung! Så et lille fad er rigeligt til 5-6 personer.

Chokoladetærte med saltkaramel
Chokoladetærte med saltkaramel
Chokoladetærte med saltkaramel
Chokoladetærte med saltkaramel

Opskriften er oprindeligt fra bogen “Lykken er chokolade af “Anne au chocolat (hun har lækre chokoladeopskrifter!) og Maja Ambeck. Jeg har lavet et par enkelte små rettelser og gjort pynten lidt frækkere, men ikke mere end det.

Ingredienser

Kakaomørdej

100 g hvedemel
10 g kakaopulver
50 g sukker
1 knivspids salt
50 g smør
2 æggeblommer

Karamel

130 g bløde flødekarameller
15 g piskefløde
½ tsk fleur de sal

Chokoladeganache

70 g mørk chokolade
75 ml piskefløde
½ tsk. havsalt

Andet
Lille tærteform (17 cm i diameter)
Tørrede bønner
Saltflager, karamelspåner og spiseligt bronzepulver til pynt

Fremgangsmåde

Bland hvedemel, kakaopulver, sukker og salt i en skål. Gnid smørret ind i de tørre ingredienser med fingrene. Saml dejen med æggeblommerne og rul den til en kugle. Pak mørdejen ind i husholdningsfilm og lad den hvile i køleskabet i ca. 1 time.
Forvarm ovnen til 180 grader. Smør formen. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og beklæd tærteformen med den. Fjern overflødig dej fra formenes kanter med fingerspidserne.
Prik bunden med en gaffel. Læg stanniol over dejen og fyld formen op med bønner. Bag tærtebunden i den varme ovn i 10 minutter og fjern så bønner og stanniol. Bag bunden videre i 10 minutter, så den bliver sprød og lækker. Hvis bunden begynder at løfte sig, så prik forsigtigt med en gaffel for at lukke luften ud.
Afkøl bunden på en bagerist i formen.
Bring flødekarameller og piskefløde langsomt i kog og rør rundt, til karamellerne er smeltet. Tilsæt salt og hæld derefter den flydende karamel i tærtebunden. Sæt tærten på køl, mens du laver ganachen.
Hak chokolade groft og kom den i en lille gryde. Tilsæt fløde og varm langsomt op, mens du rører rundt til chokoladen er opløst. Fyld ganachen oven på karamellaget og sæt formen tilbage i køleskabet. Lad den sætte sig i et par timer. Pensel nogle karamelspåner med spiseligt bronzestøv (begge dele kan fås i større supermarkeder), drys med havsalt og server!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk