Broccolisalat med bacon og feta

1.5K

Jeg siger broccolisalat og I tænker nok noget med creme fraiche og mayonnaise. Ikke denne her opskrift. Faktisk er det her sådan set en klassisk bønnesalat, hvor jeg har udskiftet de grønne bønner med broccoli og tilføjet lidt.
Jeg serverer den ofte til en god bøf og kartofler 🙂

Broccolisalat med bacon og feta
Broccolisalat med bacon og feta

Ingredienser

2 pakker bacon
1 stort broccolihoved
300-400 gram tomater
2 mellem rødløg
150-200 gram salatost (jeg holder meget af Kirks gedeost)
Olivenolie
Hvidvinseddike
Salt og peber
evt. rødbedespirer, forkogte kikærter, pinjekerner, et kys hvidløg

Fremgangsmåde

Steg baconstykkerne og læg dem til side på et par stykker køkkenrulle.
Skær broccolien i mundrette stykker, læg stykkerne i et dørslag og overhæld dem med kogende vand (ca 1 l). Skyld herefter med koldt vand og lad det dryppe af.
Hak tomater og rødløg.
Bland alle ingredienser sammen og smag til med olie, eddike, salt og peber.

Deltag i samtalen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk