Min nevø blev døbt her i weekenden og så skulle der jo blå kager på bordet. Jeg valgte at lave chokolade cupcakes med blå mint italiensk marengssmørcreme. Jeg lover at hvis du kan lide mintchokolade, så vil du elske de her cupcakes 😀
Mint chokolade cupcakes
Ingredienser
- 100 g mel
- 20 g kakaopulver
- 140 g sukker
- 1½ tsk bagepulver
- lidt salt
- 40 g blødt smør
- 1,2 dl letmælk
- 1 æg
- 1 tsk vaniljesukker
- 50 g hakket mørk chokolade
Mint smørcreme
- 2,5 pasteuriserede æggehvider
- 220 g usaltet blødt smør
- 2 tsk vaniljesukker
- 4 dråber pebermynteolie eller -essens
- blå madlavningsfarve
- evt. lidt hakket chokolade til pynt
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 170 grader.
- Bland smør, mel, sukker, kakao, bagepulver og salt i en skål.
- Pisk mælk, æg og vaniljesukker sammen i en anden skål og bland de to skåles indhold sammen. Pisk til en glat konsistens opnås. Vend den hakkede chokolade i dejen.
- Put papirsforme i en metalmuffinsform og fyld formene 2/3 op til kanten. Bag 20 – 25 minutter og lad cupcakene afkøle inden smørcrmenen smøres på.
- Pisk æggehvider og sukker med et piskeris over et vandbad til alt sukkeret er opløst – Det tager et par minutter.
- Tag skålen af varmen og pisk blandingen med en elpisker i ca. 10 minutter til blandingen er fuldstændig koldt og stiv. Pisk det bløde smør i lidt af gangen. Når al smørret er pisket i, tilsættes vanilje, pebermynteolie og madlavningsfarve.
- Smør cupcakene med smørcremen og nyd syndighederne!