Go Back

Sommertoast med kylling

En anderledes og lækker toast med kylling og frugt
Servings 2 personer
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 30 minutter

Ingredienser

  • 1 spsk mayo
  • ½ tsk hvidløgspulver
  • ½ tsk chiliflager kan erstattes med paprika hvis det ikke skal være krydret
  • revet citronskal (ca ½ citron) kan udlades
  • 200-250 g kylling bryst- eller inderfilet
  • 4 store skiver godt brød
  • lidt olivenolie
  • lidt frisk basilikum kan udlades
  • frisk mozzarella du kan også bruge revet mozzarella
  • 6-8 semi-dried tomater kan erstattes af friske cherrytomater
  • ½-1 avocado i skiver
  • 4-5 jordbær
  • 4-5 skiver melon vand-, galia-, cantapoule- eller honningmelon
  • lidt syltet rødløg
  • salat her brugte jeg feltsalat
  • 1 lille håndfuld nødder
  • 1-2 spsk sesamfrø kan udlades
  • balsamicoglace
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 225 grader
  • Bland mayo, hvidløgspulver, chliflager og revet citronskal.
  • Dup kyllingen tør og vend i mayo'en. Kom på en middelvarm pande og steg til den er færdig. Det kan tale alt fra 5-12 minutter afhængig af om du bruger bryst-eller inderfilet. Husk at give kyllingen lidt salt og peber undervejs.
  • Mens kyllingen steger skærer du melonen i tern, avocadoen i skiver og jordbærrene i kvarte.
  • Tag kyllingen af panden og sæt til side
  • Rist dit brød (i ovnen eller i brødristeren)
  • Skær kyllingen i skiver. Hæld lidt olivenolie ud over brødet og fordel kylling og basilikum oven på. Drys med godt med mozzarella og kom brødene i ovnen i et par minutter til osten er smeltet.
  • Anret 2 tallerkener med toast, frugt, grønt og bær. Drys med nødder og sesamfrø. Hæld balsamico glace ud over hele herligheden og server med det samme.
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Fjerkræ, Sommer