Roastbeef med bagekartofler, Gert dressing og alt-mulig-salat
Roastbeef i ovn stegt til 55 grader, med bagekartofler, min fars cremede hvidløgsdressing og en stor salat. Resterne er perfekte til sandwich dagen efter.
Antal 4personer
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 1 timet25 minuttermin
Hviletid 10 minuttermin
Samlet tid 1 timet50 minuttermin
Ingredienser
Roastbeef og kartofler
1roastbeefca. 800 g
4storebagekartofler
salt og peber
Gert dressing
2dlcreme fraiche
2spskmayonnaise
3tskdijonsennep
2tskhvidvinseddike
1stort fedhvidløg
hakket purløgkan udelades
salt og peber
Alt-mulig-salat
2storetomater
½agurk
1lillerødløg
1æble
1avocado
20-30gfeta
½bakkeblandede salatblade
2spskolivenolie
2tskbalsamico
2tskdijonsennep
salt og peber
Sådan gør du
Roastbeef og kartofler
Tænd ovnen på 200 grader. Pak bagekartoflerne i stanniol, og læg dem i ovnen.
Efter ca. 30 minutter skruer du op til 225 grader. Gnid roastbeef'en med salt og peber, læg den i et ovnfast fad, og brun den i ovnen i ca. 15 minutter.
Skru ned til 150 grader, og steg roastbeef'en, til den har en kernetemperatur på 55 grader. Det tager ca. 20-40 minutter afhængigt af størrelsen.
Lad roastbeef'en hvile ca. 10 minutter, før du skærer den ud. Kartoflerne kan blive i ovnen imens.
Gert dressing
Rør creme fraiche, mayonnaise, dijonsennep og hvidvinseddike sammen, og pres hvidløget i. Lad dressingen trække i ca. 15 minutter, og smag til med salt og peber. Drys evt. med hakket purløg.
Alt-mulig-salat
Skyl salatbladene, hak tomater, agurk, æble og avocado, og skær rødløget i ringe. Bland det hele i en stor skål med feta.
Rør olivenolie, balsamico og dijonsennep sammen, smag til med salt og peber, og vend dressingen i salaten.
Servering
Skær roastbeef'en i tynde skiver, og server med bagekartofler, Gert dressing og salaten.
Noter
Gert dressing: Dressingen har fået sin egen side, mild hvidløgsdressing, med flere idéer til, hvad den kan bruges til.Stegetid: Stegetiden afhænger af roastbeef'ens størrelse, så brug et stegetermometer.