Kom alle ingredienserne (undtagen olie) i en minihakker og giv den en god omgang. Wroom, wroom! Smag på tingene og tilsæt evt. lidt mere af det ene eller andet.
Konsistensen skal være som en tyk pasta og ikke klistere for meget til dine hænder. Lad "farsen" hvile i 30 min.
Varm olien op i en gryde. Test med et lille stykke brød om hvornår olien begynder at koge. Det skal boble godt, men ikke nødvendigvis buldre af sted. Det med olien kan være lidt tricky og du er nødt til at prøve dig frem.
Form farsen med en ske og sænk den ned i olien. Steg falaflerne 3-4 stykker af gangen til de er sprøde og gyldne.
Tag falaflerne op af gryden med en hulske og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.