Go Back

Hønsesalat med bacon og grønne asparges

Mit bud på den elskede frokostklassiker med stegt kylling, hjemmelavet mayo, grønne asparges og sprød bacon.
Antal 600 g
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 35 minutter

Ingredienser

  • 250-300 g kylling fx inderfilet
  • 5-6 friske grønne asparges
  • ½ glas asparges
  • ½-1 pakke bacon

Hjemmelavet mayo

  • 2 æggeblommer gem hviderne
  • 2 dl smagsneutral olie fx solsikke- eller raspolie
  • 1 tsk æble- eller æblecidereddike rød- eller hvidvinseddike kan også bruges
  • ½ tsk dijonsennep kan udelades
  • salt og peber efter smag

Sådan gør du

Hjemmelavet mayo

  • Sørg for, at alle ingredienser har stuetemperatur.
  • Pisk æggeblommer, sennep og eddike sammen i en skål.
  • Tilsæt olien dråbe for dråbe under konstant piskning, og derefter i en tynd stråle, når mayoen begynder at tykne. Smag til med salt og peber.

Salaten

  • Steg baconen sprød, lad den dryppe af på køkkenrulle, og hak den.
  • Brug rester af stegt eller kogt kylling, eller steg inderfileterne på panden i et par minutter på hver side, til de er gennemstegte. Lad kyllingen køle af, og skær den i stykker.
  • Bræk de træede ender af de friske asparges, og skær dem i stykker. Hæld kogende vand over, lad dem trække i 2-3 minutter, og hæld vandet fra. De skal have lidt bid.
  • Skær aspargesene fra glasset i stykker.
  • Vend kylling, asparges og det meste af baconen i mayoen, og smag til med salt og peber. Drys resten af baconen over.

Noter

Rå æggeblommer: Mayoen laves med rå æggeblommer. Til gravide, små børn, ældre og personer med nedsat immunforsvar bør du bruge pasteuriserede æg.
Købemayo: Du kan bruge købt mayonnaise i stedet for hjemmelavet.
Ret: Frokost, Salat
Køkken: Dansk, Europæisk
Nøgleord: Fjerkræ, Jul, Påske