Go Back

Gulerodssuppe med flødeost

Cremet og billig gulerodssuppe med flødeost, løg og persille – nem hverdagsmad, der kan laves dagen før og fryses.
Antal 4 personer
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 55 minutter

Ingredienser

  • 400 g fintrevne gulerødder ca. 500 g, hvis du vejer dem, før de skrælles og rives
  • 1 stort løg groft hakket
  • 25 g olie
  • 1 l bouillon
  • 200 g flødeost
  • 1 potte persille efter smag og behag
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Riv gulerødderne – fx med rivejernet på en lille køkkenmaskine – og hak løget.
  • Svits grøntsagerne i olien.
  • Tilsæt bouillon og flødeost, og lad suppen koge ved svag varme, til osten er smeltet, og suppen er jævn. Det tager typisk ½ time, men suppen bliver kun bedre, jo længere den står og hygger sig. Jeg lader den ofte simre i 1-1½ time.
  • Hak persillen, lad den simre med i suppen i 10 minutter, og smag til med salt og peber.
  • Server med brød – meget gerne hvidløgsbrød.

Noter

Laver du suppen til forret til et større arrangement, kan den sagtens laves dagen før – men vent med persillen, til lige før suppen skal serveres.
Suppen kan også fryses, men så ville jeg nok blende den først.
Ret: Suppe
Nøgleord: Budgetmad, Efterår, Gulerødder, Hverdagsmad, Suppe, Vinter