Go Back

Empanadas

Empanadas med oksekød, hårdkogte æg, oliven og tacosauce
Servings 20 stk
Forb. tid 1 time
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 1 time 20 minutter

Ingredienser

  • 1 æg til pensling

Dej

  • 75 g smeltet smør
  • 1,5 dl vand
  • 400 g hvedemel
  • 1 tsk paprika
  • ½ tsk groft salt
  • ½ tsk friskkværnet peber
  • 1 æg

Fyld

  • 450 g hakket oksekød
  • Lidt olie eller smør til at stege i
  • 1-2 finthakkede løg
  • 2 finthakkede hvidløg
  • 1 finthakket chili
  • 50 g rosiner
  • 50 g finthakkede oliven
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 2 tsk paprika
  • peber efter smag
  • ½-1 glas hot tacosauce
  • 1 dl vand
  • 2 hårdkogte æg

Sådan gør du

  • Ælt alle ingredienserne til dejen i en skål.
  • Slå dejen godt sammen og tag den ud på et meldrysset bord og ælt den godt sammen til den bliver blank og sej.
  • Lad dejen hvile tildækket i ca. 20 min.
  • Sauter løg og hvidløg i et par minutter i en gryde.
  • Tilsæt kød, rosiner, oliven og rosiner og sauter hele herligheden i et par minutter mere.
  • Tilsæt krydderier, vand og tacosauce.
  • Kog indtil det meste af væsken er fordampet. Hak æggene fint og tilsæt dem.
  • Sæt fyldet til side og lad det køle af.
  • Rul dejen til en pølse på et meldrysset bord og udskær den i 20 stykker.
  • Udrul hvert stykke til en cirkel med en diameter på ca 12 cm.
  • Fordel fyldet midt på hver cirkel og luk pakkerne således: Fugt kanten af cirklerne med vand og fold kanterne over, så fyldet er lukket inde.
  • Klem kanterne sammen med fingrene eller evt. en gaffel.
  • Fordel empanaderne på plader med bagepapir og prik dem med en gaffel. Pensl med æg og bag dem midt i ovnen - til de er gyldne.
  • Bag ved 200 grader i 15-20 min.

Noter

  • Du kan sagtens lave fyldet dagen før – det gør samlingen hurtigere.
  • Empanadas kan fryses både før og efter bagning. Frys dem ubagte og bag dem direkte fra frost, så får du friskbagt duft på få minutter.
Ret: Forret, Hovedret, Snack
Køkken: Sydamerikansk
Keyword: Hygge, Picnic, Snack