Go Back

Chorizogryde med tacosauce og squash

Nem gryderet med hakket svinekød, chorizo, squash og tacosauce. God med ris og creme fraiche, og den kan fryses.
Antal 4 personer
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 50 minutter

Ingredienser

  • 400 g hakket svinekød kylling kan også bruges
  • 2 løg
  • 2 squash
  • 50 g chorizo
  • 1 lille rød chili kan udelades
  • ca. 460 g tacosauce 2 glas mild, medium eller stærk
  • 2 dl svine- eller grøntsagsbouillon
  • 1 spsk oregano
  • salt og peber
  • olie eller smør til stegning

Til servering

  • ris
  • creme fraiche
  • frisk koriander kan udelades

Sådan gør du

  • Hak løget og evt. chili fint. Skær squash og chorizo i små tern.
  • Varm lidt fedtstof op i en gryde, og brun kødet. Tag det op igen.
  • Svits løg, chili, squash og chorizo i samme gryde i et par minutter.
  • Kom kødet tilbage i gryden sammen med tacosauce og bouillon, og lad det simre under låg i ca. 30 minutter.
  • Smag til med oregano, salt og peber, og server med ris og creme fraiche.

Noter

One pot: Skær nogle kartofler i små stykker, og kom dem i gryden sammen med 1 dl ekstra vand. Hold øje med, at der er væde nok til, at kartoflerne kan koge igennem.
Flere grøntsager: Hakket peberfrugt og majs passer godt i.
Frysning: Gryden kan holde sig et par måneder i fryseren. Udelad kartoflerne, hvis gryden skal fryses. Smag den evt. til med lidt oregano og chili, når den er tøet op.
Ret: Hovedret